Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Idealet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 393
hed skifter tænder, hjorteslægten aarlig fælder sine horn og sin
hovedprydelse, pattedyrene sin haarbedækning, fugle sine fjær, slangerne
sin hud og krebserne sit skal. Thi dette forhold er normalt og sker
saaledes, at nyt af samme beskaffenhed strax er i beredskab, væxt og
fremadskridende. Hermed menes derimod den ydre vold mod na-
Desuden siger man, at hele naturen faldt og blev anderledes ved
menneskets syndefald. Hvorfor var dette en nödvendighed, og hvorledes
blev naturen anderledes? Havde dyr og planter andre egenskaber
da end nu, og har ikke geologien for længe siden bevist, at de dyr og
de planter, der fandtes og forsvandt længe för mennesket kom til
verden, var underkastede de samme naturlove som nu? Videre siger
man, at mennesket nu har en medfödt tilböielighed til det onde og
udygtighed til det gode. Dette er dog grundfalskt og upsykologisk.
Dets begjær og tilböieligheder er af naturen gode, naar det ei selv
gjör dem naturstridige. De filosofiske theologer vil ikke antage et
syndefald gjennem en apelsin eller en annanos, og söger hver paa sin
maade at forklare det allegorisk, men lige urimeligt og
utilfredsstillende. Naturforskerne antager altsammen for et sagn, og erklærer
synden at være en nödvendig fölge af menneskets fri vilje og
medfödte anlæg for baade godt og ondt. Kristendommen har hellerikke gjort
mennesket hverken mere syndefrit eller moralsk bedre end för, men
lært det at tage sin tilflugt til en kjærlig og barmhjertig fader forat
faa syndernes forladelse. Fra et ydre synspunkt betragtet, maa det
ikke forbigaaes, at ligesom l1ste Mosebog synes at være sammensat
af flere ulige skrifter eller beretninger (t. ex. om Noah og hans
sönner,om Sems slægt, om Araham, etc.), saaledes udgjör ogsaa stykket
fra 2 kap. 4 v. til 3 kap. ’s slutning, eller læren om syndefaldet, et
ligesom indlappet stykke rimeligvis et fragment af et andet sagn,
som man har passet ind. Ifölge denne beretning fandtes ingen skab.
ning paa jorden, för först manden skabtes, siden en have for ham,
saa alle slags dyr paa det, at han blandt dem skulde udsöge sin lige,
og da han ikke kunde dette, saa skabtes en kvinde af hans ribben m.
m. Det fortælles videre, at da Gud i aftenkjölingen gik rundt i haven
saa gjemte Adam og hans hustru sig for hans stemme, idet de bluedes,
fordi de var nögne, hvilket de först havde udfundet efterat have smagt
paa frugten. Ligesom det skulde være en forbrydelse at gaa uden
klæder, noget, hvorover naturfolkene hverken blues eller forstaar at
genere sig. Videre heder det, at Gud sagde til slangen: “Siden du
har gjort dette, være du alene forbandet blandt markens dyr, saavel
vilde som tamme. Paa din bug skal du gaa og stöv skal du æde alle
dine levedage. Og fiendskab skal jeg foranledige mellem dig og
kvinden og mellem hendes afkom og dit afkom. Hun skal hugge efter dit
hoved, og du skal hugge efter hendes hæl.’’ Her tales altsaa om
tamme dyr, uagtet saadanne den gang ei kunde existere eller behövede at
existere, og det er blot slangen, der forbandes. Og at slangen lever af
stöv stemmer hellerikke overens med nærværende forholde; thi den er
et rovdyr, der lever af andre dyr, insekter, etc. Mennesket hader vel
slangen ligesom andre skadedyr, men ikke alle slanger er giftige og
kan forsvare sig ved bid. Forövrigt ser man, at dette sted (3: 15)
ikke indeholder nogen profeti om Kristus, naar det oversættes rigtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
