Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Stjernehimmelen og Verdensrummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 437
jo længere de er fra solen, saa synes maanerne at mangle luftkreds og
bestaar af nögne fjelde, paa hvilket intet liv, saaledes som det findes
paa jorden, kan existere. De er sandsynligvis verdener, hvis liv er
afsluttet
Vor maane er næsten 50 gange mindre end jorden og er omtrent 50
tusinde mile borte fra os, eller ikke længere end at, om jorden
placeredes i solens midtpunkt, saa skulde maanen paa denne afstand dog
befinde sig inden sollegemets omraade. Dette beviser solens
umaadelige störrelse i forhold til jorden, der dog er en af de mindre legemer i
vort planetsystem. Paa grund af maanens afhængighed baade af
solens og jerdens tiltrækningskraft og dens egen rotation om sin axe,
hvorved hovedsagelig altid samme side vender mod jorden, har
maanen ikke de samme dage og nætter som vor jord. Maanens dage og
nætter har derimod en middellængde af 354 timer, hvorfor en mandag er
næsten lige lang som 15 dage paa jorden, uden at tale om dens ofte
belyste fjeldtoppe, medens dalene ligger nedsænkede i den natlige
skumrings magiske halvmörke.
Desuden har den side af maanen, der aldrig vender mod jorden
aldeles mörke nætter, medens den mod os vendende side derimod ogsaa
belyses af jorden, ligesom vor jord af maanen, men maanen belyses
naturligvis uhyre meget stærkere af jorden paa grund af dennes langt
större dimensioner. Naar vi har fuldmaane, saa har maanen ny, og
naar vi har ny, har maanen sin klareste jordbelysning.
Men foruden disse uligheder med jorden, sa»a maa maanekloden
have langt mindre tyngdekraft end jorden, hvilket gjör,at om maanen
end skulde have beboere, der, anderledes organiserede end jordens, kan
leve uden luft,saa maa disse dog blot være puslinger af lige smaa
dimensioner, som folkesagnet tillægger dem. Thi uagtet maanen er vort
nærmeste himmellegeme, saa har den dog ligesom alle maaner sin
eiendommelige beskaffenhed og er i saa fald mere forskjellig fra
jordens organisation end de nærmeste planeter. Maanerne udgjör
saaledes et system og planeterne et andet, hvert med sin bestemmelse i
verdensbygningen.
Der findes ogsaa et andet slags mörke eller rettere halvlysende
himmellegemer, nemlig kometerne, der synes at bestaa af et næsten
gasartet, let og mere svagt lysende stof, der efter hastigheden i deres löb
forener sig til et langt efterslæb. Paa grund af deres umaadelige
elliptiske baner ser det ud, som om de skulde være et slags
forbindelseslænker mellem solsystemet og verdensstoffet i dettes förste, lette og
luftige uviklingstilstand.
At de skulde være farlige for verdensordningen og kunne stöde sammen
med andre himmellegemer er en tanke, der blot er udkastet af
uvidenheden. Man har seet kometer, der er gaaet mellem Merkurius og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
