- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
474

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 32. Vor förste og yderste Bestemmelse (slutningsbetragtninger)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

474 MENNESKET

folkets ledere, idet de ikke har sögt at kue egoismen, hovmodet og
magtvæsenet eller at indföre en mere kjærlighedsfuld aand i
samfundslivet i forbindelse med ydmyghed og tolerance, indbyrdes bistand
og menneskehedens sammenknytning ved et broderligt baand.

Og om vi ikke havde haab om noget bedre, der skal komme, eller
ventede paa en ny heltekraft, der skal forlöse den sukkende
menneskehed og bortviske taarerne fra de grædendes kinder, kort sagt, om
vi ikke troede paa en idealisering af stat og kristendom, saa skulde vi
anse menneskeheden som fortabt og vende blikket foragteligt bort fra
den skjönne jord, der er bleven traadt under födder og vanskjöttet af
denne ynkelige kræmmerslægt. *) Men för eller senere kommer den nok,
denne oplysningens seiersdag, thi det er humanismens store ide at
knuse den hydra, der hidtil har ligget ubeseiret og ruget med sine sorte
vinger over menneskenes börn.

Den dag kommer nok, da det trodsige Ilion falder, og da slægtens
hjertelöshed, hovmod og skinsyge begraves under ruinerne, eller som
digteren siger, da Priamus’ mægtige æt forgaar i dens aske.

Men at dagen er fjern fra vor tid kan vi forstaa af de faa
forkjæmpere, der optræder og arbeider i denne fremtidsretning. De har
hidtil kun kunnet betragtes som meteorer, lysende men enslige baal i
den mörke nat, der enten har vakt forbauselse eller fremkaldt
styrtregnskurer af mere eller mindre vanvittigt pennesmöreri.

Thi læren om menneskehedens gjenfödelse gjennem kjærligheden
har hidtil været jöderne en forargelse og grækerne en galskab.
Reaktionens og det gamle vældes parykblokker ryster paa hovedet eller
tramper i gulvet til enhver ny sandhed, der vil gjöre sig gjældende,
og de, der kalder sig vise og fint dannede, smiler eller haanler af ideer,
der ei er deres egne,og som de finder saa simple, at de ikke kan begribe
dem.

Saaledes var det ved kristendommens förste optræden og saaledes

*) Vi venter os ikke en ny Messias eller en ny kristendom, men kun
en helt, der bringer kristendommen tilbage til dens oprindelige ide og
giver den aand og liv til menneskehedens gjenfödelse. Thi den tid
kommer, da man er bleven træt af denne ynkelige opfatning af
kristendommen og denne menneskets antagne uduelighed, denne dets
frelse og saliggjörelse blot af naade uden dets hjertes og livs forædling,
da man er bleven træt af disse tomme, ofto uklare eller mystiske
dogmer, disse törre og dumme katekismuslexer, der hverken
tilfredsstiller tanken eller trænger ind i hjertets dyb, disse mundsveir og
troesformularer, bönner og kirkesalmer, disse konfirmationer eller kristelige
komedier, som Kirkegaard kalder dem, hvor man propper det unge
barnlige hjerte fuldt med al slags aandeligt kram og tager löfter, der
hverken holdes eller kan holdes, samt fremfor alt af denne blinde tro
uden egen forskning eller eftertanke og disse prækener, der sees og
höres og glemmes uden at före menneskeheden en haandsbred frempaa
den sande forædlings bane.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free