Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtuigs Dagboger
61
Det glæder mig meget at kunne anmærke, at den Underlig
hed, som fordum fan[d]t Sted ved hin falsterske Eskilstrups
Skoles lange Vakanse, ei længer existerer. — Da Jeg i Politi
vennen No 299 og 300 x anmærkde hin Synderlighed, anseer
Jeg det for Pligt at bekjendtgjøre dens Hævelse. Jeg har Grund
til at tro, det især bør tilskrives S. T. HEr Biskop Birchs saare
agtværdige Virksomhed. —
Ovenstaaende var bestemt til Indrykkelse i Politivennen, men
forandredes saaledes ved Renskrivningen: —
I Politivennen — No 299 og 300 d: A: — søgte Undertegnede
at vække Opmærksomhed paa det Slør, der hindrede ethvert
uindviet Øie fra at skue de Grunde, der bevirkede hin falster
ske-Eskilstrups-Skoles mangeaarige Vakanse. — Han anser det
for Pligt — ligesom Muligheden meget glæder ham — at an
mærke hin Underlighed som et Noget, der har existeret. —
Eskilstrup har — til alle Vedkommendes Ære — faaet en Skole
lærer, og Anmelderen har Grund til at tro, S. T. HEr Biskop
Birchs saare agtværdige Virksomhed ei har bidraget lidet hertil.
N. F. S. Gr.
Blandt de islandske Digte, som Gr. anfører, efter Fin Johnsens
Kirkehistorie, er der en Bøn til Jomfru Marie, der i Gr.s Over
sættelse slutter med Ordene: »bank Sønnen, naar han ei vil ly
stre!« — Hertil anmærkes under den 23 Juni:
Vi le af, Vi undres over, Vi harmes ved slige uværdige Begre
ber. Vi trække medynksom paa Skuldrene ved at erindre, det
var Dyr af samme Art som Vi, der nærede slige ; men ei maa
Vi her glemme, at selve Treenighedslæren, denne Dumhedens og
Rigorismens Udklækkelse, Aritmetikens Karrikatur og al sund
Fornufts Antipode, at denne, høilovlig Ihukommelse, meget
konsekvent ledte til slige Begreber; thi naar den Enfoldige
maatte tro, at Verdens Skaber fødtes af en Skabning, oprørte
sig dog hans praktiske lovgivende Fornuft mod den Tanke, at
Gud, Retfærdigheds Kilde, der selv bød — ved Naturens klare
Stemme — Børn ære og lyde dem, som gav dem Livet, og satte
dem i Stand til at nyde det, at han selv skulde overtræde denne
helligste af alle Pligter. — Altsaa, ville Vi tro Treenighed, maa
Vi ogsaa tro Firenighed, eller sætte Maria i den Helligaands
Sted, hvis personlige Existents desuden er saare problematisk.
Ved denne Leilighed maa Jeg anmærke, at skjønt Jeg ei troer,
Jesus var Gud, saasom det forekommer mig urimeligt, veed Jeg
1 skal være: 301, se ovenfor S. 38—39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
