Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
lere og Betlerinder, der, afsatte fra deres Embeder, maatte
trygle om Tilværelse hos Mæsener, der ey havde Sands uden
for det mest Endelige. —
Heraf kunne Vi ogsaa forklare os : Hvi der i vore gudelige
Sange — Psalmer — vedblev at vise sig Glimt af Fortidens
Begeystring, længe efter at denne var svunden hos næsten alle
de verdslige Skålde, thi her blev Digteren saa godt som mod
sin Villie indtvungen i en høyere Svære. Alle den kristelige
Religjons Æmner bære det Eviges Præg, og dette lod sig ey
ganske udslette selv under Protestantismen, Kristlærens mest
upoetiske Form. —
Hvad er da vel det, Jeg egenlig kan have at indvende mod
de Nyes Definisjon af Poesien? Da Jeg greb Pennen, havde Jeg
Meget, men det forsvandt efterhaanden under Tænkningen, og
nu da Stedet er til at sige min egenlige Mening, finder Jeg Mig
tvungen til at underskrive den, Jeg udviklede, for halv at for
kaste.— Jeg ved ret godt, hvad Jeg vilde sige, dersom Jeg kunde
sige det, som Jeg vilde. Jeg mente nemlig, at Poesiens Grændser
bleve for enge ved denne Bestemmelse. Jeg vilde heller hylde
den Mening : Alt hvad som bær Præg af det Evige, er Poesi, end
den udelukkende : kun hvad der har dette Præg er Poesi. Jeg
vilde sagt, at de Ny uden Tvivl havde grebet Poesiens Kulmina
sjonspunkt i Stedet for at omfatte den hel. Jeg vilde tilstaaet, at
Hin vist nok maatte have umiddelbar Relasjon til det Evige,
men at der nedenfor samme maatte være andre Punkter, der
kun igennem Kulminasjonspunkten stode i en Slags Forbin
delse med dennes høyere Tendents. Men Jeg indser nu, at der er
Modsigelse i min Tankegang; thi vel maae der under Kulmina
sjonspunkten være andre Punkter, men disse maae dog ey være
væsenlig forskellige fra den. Kulminasjonspunkten selv kan
ikke gribes, thi det maae være den rene guddommelige Ansku
else af Universet, og de nedenstaaende Punkter betegne intet
andet end den menneskelige Aands Stræben efter og Nærmelse
til Poesiens Urstof. Selv den nederste tør ey betegne noget
Heterogent, men blot hin sygelige Natur, som opponerer sig
baade mod sig selv og Eksistensen.
Grunden, hvi Jeg gerne ønskede at noget Andet maatte ind
lemmes i Poesien, var ganske praktisk. Jeg betragtede Poesien
efter den Indflydelse, den har og kan have paa Menneskene,
som den, der skal muntre Sindet, vække gode Følelser, og over
hovedet være et af Moralitetens Vehikler. Dette kan den ikke i
sin høye Form. Den fordrer ey blot en høyere Kul[t]ur end den
Grumltvigs udv. Skrifter. „.. g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
