Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Grundtvigs Dagbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Grundtvigs Dagboger
82
almindelige, men den forudsætter endogsaa den indre Natur
anskuelse, som er saa sjelden, for at fattes og skattes.
Steffens selv tilstaaer, at den halvkultiverede skal røres uden
fra indad, og derfor ønskede Jeg at beholde den ydre Natur
anskuelse i sin simple ædle Form. —
Dog, Jeg vilde mere, og maae i Følge mit Maal ville mere, thi
hin simple naturlige Poesi finder Jeg dog taus optaget af de
nyere Digtere. Jeg vilde beholde en Del af, hvad De kalde
Sentimentalitet, fordi Jeg troer, den har sin store Nytte, fordi
Jeg føler, det dog er bedre at røres udenfra end slet ikke at røres.
— Men just fordi min Grund var praktisk, just derfor har den
ingen Vægt, thi det er dog nok, som Steffens siger, at enhver
Videnskab har sin eyendommelige uendelige Tendents, som er
ganske uafhængig af dens praktiske Anvendelse. —
I Hovedsagen maae Jeg da bekende Mig til de ny Poeters
Tro, udeh derfor at indrømme, hvad De ville, at der, paa Skake
spear og nogle Italiænere som [iæs : samt] Levninger af Proven
salerne [nær], ingen Digter var til fra Grækernes blomstrende
Tid indtil Goethe. Dette kan Jeg ikke indrømme for nærvæ
rende Tid, da nøye Læsning af og Tænkning over de Værker,
som prange med Digtetitelen, blandt Romere, Galler, Britan
ner, Germaner og Skandinaver, maatte gaae forud for denne
Dom, naar den skal have noget Værd. — Mange, -^%, har Jeg
aldrig læst, og slet Ingen har Jeg læst, siden Jeg blev Mig mine
Begreber tydelig bevidst, thi det er egenlig først i dette Nu. Jeg
har altsaa ey kunnet anvende et Begreb, Jeg enten slet ikke
havde eller dog kun dunkelt ahnede. —
Haardt synes det Mig vist nok at troe, en Virgil, Horats, Ovid,
have i saa mange Aarhundrede[r] faret under falsk Flag, uden
at vorde kendte selv af Grækenlands varme Beundrere; men
Jeg kan heller ikke paastaae at være henreven af nogen iblandt
dem, ligesom Jeg godt kan finde Mig i, Ovid bliver atter relege
ret, skønt Jeg med Fornøyelse har læst hans smukke Vers, og
beundret hans spillende Vid. —
En Tvivl kan Jeg imidlertid ikke afholde Mig fra, og det er,
om ikke adskillige af De, der saa übarmhjertig fradømmes al
Digtereksistents, ey have under en anden Form besiddet hint
øsiov 1, der udgør Poesiens Sjel. —
Ogsaa finder Jeg den Fordring billig, at de Digtere, der føle
sig ophøyede over den ydre Anskuelse, dog ikke foragte eller
1 o: Guddommelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
