Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lidet om Sangene i Edda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangene i Edda
127
Er denne Udeladelse Nutiden kiær, da ville dog vist Mange
frabede sig Indlemmelsen i en saadan Nulid.
Vende vi nu Øiet til det ydre eller poetiske Klædemon, da
blive vi mange Forandringer vaer, og kun saare faa af de gamle
Vendinger ere beholdte. Først maa jeg i Almindelighed bemær
ke, at Originalen stedse vedligeholder det rolige Alvor, der er
den høie Gienstand værdig, og altsaa ei har selv fierneste Deel
i det utidige Spas, der overalt er indblandet i den ny Fortæl
ling. Al Spøg er her paa urette Sted, meget mere en saadan som
Bemærkningen, da Freirs Moder mærkede hansTungsind : »Sligt
Mødre først dog altid see«, og mange andre i samme Skik.
Dernæst vil jeg give nogle faa Prøver til Sammenligning mel
lem Stilen i begge.
Istæden for den lange Tiltale og Giensvar, som vi i det Ny
finde meller Freir og Skirner, udtrykker Originalen sig kortelig
saalunde :
Skirner.
Siig du mig det, Freir!
Gudernes Vældige !
Som jeg vilde vide,
Hvi du sidder ene
Her i lange Sale,
Herre! om Dagen?
Freir.
Hvi skal jeg sige dog
Kæmpe hiin unge
Min uhyre Smerte?
Alfers Bestraaler
Lyser alle Dage,
Men fryder ei mig.
Freir beskriver sin Mø saaledes :
Armen lyste,
Men af Armen
Luften og Havet.
Den ny Bearbeider har :
— Hvilken Ynde
I Blik og Skabning, hvilket Skiær
Af Majestæt rundtom gienlynde
Af Luft og Hav, da hun fremtreen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
