Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
140
Tendents, at udrive Mennesket af Tilværelsen, kan den ei heller
løse dennes Gaader, der tvertimod træde stærkere frem, jo
nærmere den kommer sit Maal. Vel vide vi, den nogle Gange
især i de sildigere Tider stræbte at knylte sig til Livet, men vi
vide ogsaa, at den enten derved ganske foragtede [iæs: forandrede]
sin Natur, og blev den dyriske Nydelses forførende Maler, eller
sank under Tilværelsens tunge Byrde, som den med sig vilde
hæve til det Evige.
Man vente ikke her en udførlig Kritik over de philosophiske
Systemer, som her slet ikke vilde være paa sin Plads, om vi
end kunde give den; men blot Fremstillingen af det høieste
Punkt, Philosophien, i Følge sit Væsen, kan og tør bestige!
Den kan lede Mennesket til Bevidsthed om Tilværelsens Strid,
og saaledes med Bestemthed fremsætte det høieste Problem.
Den kan motivere sin Paastand, at dets Løsning enten maa
være umuelig, eller føre ud over Tilværelsen ; men selv at løse
det, formaaer den ikke.
Den kan beraabe sig paa ethvert udviklet Menneskes indre
Erfaring, naar den paastaaer, at vor Fornuft erkiender en høiere
Lov end Naturens ; men den kan aldrig forklare Phænomenet,
hvi hin, der dog forkynder sig som det høieste, ei kan fremtræde
i Tilværelsen med samme Nødvendighed som denne. Den kan
ikke forklare denne Disharmonies Udspring fra en Harmonie,
saa lidet som dens Tilbagevenden til en saadan. Enhver som
tænkte selv, vil finde, at baade Fichtes, og Schillers, og
Schellings Forsøg, ved deres umiskiendelige Præg af over
ordentligt Genie, ere mislykkede, og herfra er kun et lidet Skridt
til at indsee, hvorfor, og at de nødvendigen maatte mislykkes.
Alle de Opløsninger, Philosophien tillader sig af hine høie Gaa
der, maa enten være en Nægtelse afGaadernes Tilvær, eller støtte
sig paa en Hypothes, der ei kan bevises, men er stundum saa
genialisk skiult, at den synes at være Resultatet af den indvor
tes Erfaring selv.
Sch elling er uden Tvivl Den blandt de nyere Philosopher,
der værdigst karakteriserede det Evige, og meest konseqvent
udledte Exsistencens Strid derfra, som blot tilsyneladende ; men
hvad hielper den strængeste Konseqvens, naar det første Led
svæver i Luften, saa vi ei uden Poesie kunne nærme os det?
Under Schellings Haand fremstod en herlig nye Skabelse,
men just derfor manglede Sluttelsen til den nærværende. An
tagelse af det Evige, fristes vi, forledte af vor Trang, let til
at frakiende Navnet Hypothes ; men den bliver det ikke min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
