Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
141
dre, fordi den vises som nødvendig, naar Philosophien skal
kunne udsige noget Oplysende om Gaaden.
Derfor valgte vi Schellings Philosophie til Exempel, fordi
vi i den see Philosophiens Tilstaaelse af sin Uformuenhed til
at forklare Tilværelsens Gaade, og altsaa Henviisning paa übe
tinget Trang til noget høiere.
Kunne vi ikke knytte Tilværelsens høieste Led til det Evige,
da maa Kundskaben om deres giensidige Forhold nødvendig
komme ovenfra, eller vi maa undvære den. Det Sidste kunne
vi ikke, naar vi hævede os over Dyriskheden, og føle hin Trang,
der gaacr ud over det Endelige, og vi maa da inderlig hige efter
det Første.
Lykkedes det os, endog kun tildeels at fremstille de foregaa
ende Ideer med Lys og Sandhed, da vil vist Ingen af vore Læ
sere ansee Religion som et Baand paa den Uoplyste, eller en
Støtte for Moralsystemets vankende Bygning, der skal borttages,
saasnart denne har naaet sin behørige Fasthed, men følge os
med Interesse, naar vi søge at besvare Spørgsmaalet :
Hvad er Religion?
Den almindelige Definition siger, den er Kundskab om det
Oversandselige, og naar man antager Tilværelsen af flere Reli
gioner, maa man vel sige saa, da det synes at være det Eneste,
de have tilfælles. Naar vi derimod, uden Hensyn paa nogen be
stemt Religion, ville angive Begrebet saaledes, som det dunkelt
har svævet for alle Religionsstiftere, og som det maatte være,
for at indslutte den bestemmende Grund til alle mere uddan
nede Folks Religioner, da kan den ikke tilfredsstille os. Defini
tionens Ufuldkommenhed var nødvendig, da den er fremkom
met ved blot logisk Abstraction fra et Noget, der uden Beviis
antages for at være, hvad man vilde definere.
Er det mueligt at faae fyldestgiørende Svar paa dette vigtige
Spørgsmaal, da maa det søges i Historien, der, übekymret om
sig selv, afslører under sin rolige Gang det Høieste og Dybeste.
Raadspørge vi nu denne, ville vi finde, at skiønt dens Zifre og
saa indslutte Nuller, der, saa lidet de for os mangle Betydning,
dog ved deres ligesom isolerede Fremtræden vare betydnings
løse, erkiendtejs] dog Religionen almindelig for at være den gud
dommelige Kraft, der hæver Mennesket over alle Jordens Om
givelser, til det Høieste, Oversandselige. Allerede herved er
meget vundet, thi Religionen er nu ikke længere for os en blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
