Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
153
Med Poesien forvexledes den saaledes i Katholicismens be
tydningsfuldere Periode, hvis Efterskin Digteren malte, da
han qvad:
Raphael dichtete liebend, prophetisch ersann Bonarotti,
"Wågte des Pantheons Dom stolz in den Aether hinauf.
En lignende Forvexling synes Tidernes Tegn atter at bebude ;
men med alt sit Glimrende, er den langt fra at være ønskværdig.
For Poeten har Tilværelsen tabt sin Interesse, og derved sin
Vigtighed. Med Inderlighed slutter han sig til Religionens poe
tiske Deel, men taber sig just derved saa let i uvirksom Beskuel
se, og naar han tvinges til at tåge Deel i Tilværelsen, synes han
ukiendt med Morallovens Skranker. Dette er Sværmerie i sin
slette Betydning, men som ofte opkommer paa den uskyldigste
Maade, i det Mennesket troer, at Jesu Religion tilbageførte
Samfundet med det Evige, og at man kan blive deelagtig deri
ved at fierne Øiet fra ethvert jordisk Forhold, og hæfte det sta
dig paa det Evige.
Den foregaaende Undersøgelse har viist os, at denne Troe,
der ikke er væsentlig forskiellig fra Grækernes, støtter sig paa
en aabenbar Illusion, men vi maa aldrig glemme, at intet uden
denne Troe kan skabe Digteren ; det maa derfor ikke undre os,
naar han foragter Tilværelsen, og end ikke synes giennemtrængt
af den dybeste Ærefrygt for Moraliteten. Thi paa hans Stand
punkt er det nødvendigt. Han kan ikke glædes ved Frugten,
fordi han, i Analogie af den lavere Natur, forudsætter, at Blom
sten maatte visne, før den kunde frembringes. Ogsaa her for
ledes han af sin eensidige Anskuelse, men uden den var han
ikke Digter.
Vores Pligt er det derimod, ei at lade os forlede af ham, til
at bortbytte vores, til det Evige ved Jesum fast knyttede Tilvæ
relse, med den vel mere glandsfulde, men bedragende og hastig
bortilende, han tilbyder. Øiebliklig kunne vi følge ham, og
nyde en Forsmag paa Himmelens Salighed; men ved i Livet
at ville holde den fast, giøre vi os uværdige til den.
At Samfundet med det Evige er umueligt i Livet, erklærede
Jesus selv, da han prisede Digteren Johannes som den største,
der fødtes af Qvinde, men lægger til: dog er den mindste i
Himmeriges Rige større end han, og saare treffende charak
teriserede Gothe Menneskets Bestræbelse, ved Poesie at hæve
sig til det Evige, da han qvad :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
