Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
158
sin Kundskab Tendents til det Evige? Saa tænke vel ikke de,
der ansee den alt opløsende Forstand for Menneskets Høieste;
thi for den er ogsaa hans høieste Maal at kunne undvære det
Evige; men lad dem stræbe did! Vi ville troe, at den største
Udvikling er da, naar Livet med alle dets Phænomener og Vi
denskaber anskues i dets Relation til de evige Urbilleder, kort,
naar hele Livet vorder Liturgie, thi Religion kan det kun vorde
hisset.
Men fordi vi aldrig maa tabe den første christelige Liturgie
af Sigte ved Indretningen af vores, derfor er det dog tilladt, ja
endog Pligt at udfylde den til et fremadskridende Heelt, og be
nytte alle vor Tidsalders Fordele til at forøge Fremstillingens
Værdighed. Kun maa vi stedse huske, hvad det er som skal
fremstilles, og aldrig glemme de Punkter i Daaben og Nadve
ren, mellem hvilke vi maa bevæge os.
Hvorvidt den nærværende Liturgie i sin mere udstrakte Be
mærkelse, eller det som foregaaer i vore Kirker, svarer til disse
Fordringer, skal det følgende Oversyn vise.
Staae vore Kirker end ikke tomme, er det dog bekiendt, at
intet Menneske af god Tone mere besøger dem, uden enten for
at faae sit Øre kildret, eller for Exemplets Skyld, eller af min
dre ædle Grunde. Almuen selv føler ei længer den Trang til at
møde selv i Herrens Huus, og kommer paa mange Steder kun
stundum af Vane.
Nogle have i denne Anledning komplimenteret vor Tidsalder,
som om det var den stigende Oplysning, og Erkiendelse af
den vigtigere moralske Kultur, der tømte vore Kirker, og Tids
alderen har ogsaa her hævdet sin Ret til Navnet, en forfængelig
Qvinde, i det den lønnede sine Tilbedere med et kierligt Smiil,
og dog lod som den vilde giøre Indvendinger mod det smigren
de Udsagn.
Vi ville slet ikke nægte, at den temmelig høit stegne Ligegyl
dighed for alt Helligt paa Jorden og i Himmelen, som man,
ventelig ironisk, kalder Oplysning, afholder Mange fra vore
Kirker; men vi behøve slet ikke at gaae uden for disse, for at
opdage, hvad der kan bevæge det virkelig religiøse Menneske
til at blive borte af de Fleste. Vi maa selv finde, det næsten er
umueligt der at hæve sig over det Endelige, da det omringer,
indslutter os overalt, træder stedse frem under vexlende Ge
stalter, der synes at kæmpe med hinanden om Æren for vor
dybeste Nedtrykkelse i Tilværelsens Sump.
Men er det den foreskrevne Deel af Liturgien, eller den til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
