Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
Sælte vi derimod Dyden som den nødvendige Betingelse for
det Endeliges Forening med det Evige, da kan den fordre sig
udøvet uden noget Hensyn paa Livets øvrige Forholde, men ei
for sin egen Skyld, kun for dets Skyld, hvis Betingelse den er.
Dog, Faa ere vel de, som, i det mindste hos os have lagt hint
ufrugtbare Begreb til Grund for deres kirkelige Underviisning,
og de Fleste ere gangne den anden Vei, i det de have beregnet,
hvormegen Nytte vi kunne have af at giøre Godt, og Skade af
at giøre Ondt.
Disse ere egentlig hverken Moralens eller Religionens, men
blot Klogskabens Lærere. De maa stedse føre os omkring i Til
værelsen, og kunne allene kaste et Sideblik paa det Evige, der
da ikke i og for sig selv, men som følelig Belønning fremstilles
som Gienstand for vor Eftertragten.
Naar vi da tilstaae disse Moralens Tolke, at de vel kunne af
skrække Nogle fra de grove Udbrud af Lasten, hvis sørgelige
og smertelige Følger de male med Ildfarver, at de kunne frem
lokke Taarer i den Blødes Øie, og vække i hans Hierte medli
dende Følelser; saa paastaae vi tillige, at de ei kunne indgyde
Menneskene den rolige Hengivenhed i Herrens Haand, eller den
ydmyge Erkiendelse af deres Afmagt, at de ei kunne lære dem
at bruge denne Verden, som de der ikke bruge den, og for det
Eviges Skyld opofre Alt hvad Jorden har af Kiært og Skiønt ;
thi det kunne ene de, som føle, at deres Borgerskab er i
Himlene.
Man kan ikke her affordre os Beviis for, at dette er en virke
lig Mangel, thi her spørges ei om Jesu Religion er sand, hvilket
maa forudsættes som erkiendt af alle dens Tienere, og desuden
har været Gienstand for vor Undersøgelse ; men kun, hvorvidt
man, uden at anvende hine christelige Bevæggrunde til Dyden,
kan lære i Jesu Aand, hvilket dog alle vore Præster paastaae at
giøre.
Imidlertid var det maaskee ei her saa ganske upassende, at
melde et Par Ord om Egennytte som Dydens Bevæggrund, og
om det Oversandselige i Christendommen. Man har saare ofte
erklæret Egennytte for en ureen Bevæggrund til Dyden, og der
paa bygget Indvendinger mod den christelige Moral, samt Paa
standen om et høiere Moralprincips Nødvendighed, men har
man ogsaa nøie bestemt Ordets Betydning? Enten maa det ud
trykke, hvad der stemmer overeens med Menneskets inderste
Væsen, og hans übetingede Fordring til sig selv, eller hvad der
fremstiller sig blot for vor sandselige Natur i tækkelig Skik-
163 n*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
