Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
164
kelse. I første Tilfælde flyder den sammen med de høieste Be
væggrunde til Dyden, og i sidste har man havt Uret i at ud
strække den til Evigheden. Ikkun den der byder os indrette vor
Opførsel efter Handlingernes Følger, der kun umiddelbar ved
røre vor nedre, og saare middelbar vor høiere Natur, giør sig
skyldig i den Brøde, at have fremsat Egennytte i sin slette Be
tydning som Bevæggrund til Dyden, og Christendommen for
tiener ikke denne Bebreidelse. Derimod treffer den ganske hin
Klogskabslære, der traadte frem som et usselt Surrogat for
Christendommen, og vi see allerede Mange, som vilde blevet
sande gudfrygtige Christne, dersom Moralen havde været dem
foredraget i sit nødvendige Forhold til Religion, men som nu
troe, at de have opfyldt deres Bestemmelse, naar de iagttage
Knigges Regler for Omgang med Mennesker.
Man har i den senere Tid saa inderlig ønsket det Oversand
selige borte af Christendommen, og det med samme Ret, som
man maatte ønske Roden borte fra Træet, da Toppen, som vi
om Vinteren tydelig see, har sine Safter fra sig selv, og sikkert
da vilde frembyde et langt skiønnere Syn. Man har imidlertid
været godmodig nok til at raade Præsterne at lade det staae,
indtil det faldt af sig selv, og det kaldte man Pastoralklogskab.
En ligedan Klogskab er det, som byder Nutidens Mennesker,
at lade de gamle Borges Mure staae, som latterlige Vidner om
den barbariske Old, de skylde deres Ophav, og det er kun skæn
dig Bagvaskelse, som siger: det skeer fordi — man ei kan ned
bryde dem.
Ogsaa vi ville dog engang prøve paa at være kloge, og tale et
forstandigt Ord med. Men vi mene, at Klogskab netop byder
Anvendelse af hint Oversandselige, og støtte vor Mening paa
følgende Grunde.
Naar man vil danne Mennesket til moralsk Jordborger, maa
man sætte alle hans Evner i Moralens Tieneste; men nu har
Mennesket desværre Noget, man kalder Phantasie, og den vil
slet ikke lade sig indknibe til jevn Gang paa Pligllærens snevre
Sti. Vel sandt, allerede heraf er det klart, den ikke maa høre
til vort egentlige fornuftige Jeg; dens danske Navn beviser tyde
lig, den kun bestaaer i Indbildningen, og mange Poeter have
giort os det Samme saare beskueligt. Den bør altsaa udryddes
tilligemed vor hele sandselige Natur ved et kategorisk Impera
tiv; men, atter desværre! dette kan langt snarere lade sig ud
tale, end skaffe sig Lydighed, og af den kiære Almue især maa
vi ikke fordre for meget paa Gangen. Vi maa da vel indtil videre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
