Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Religion og Liturgie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religion og Liturgie
165
lade den blive, og blot søge at give den noget uskadeligt Lege
tøi, hvormed den kan sysselsætte sig, medens vi ordne Kræfter
nes Harmonie, der skal opsluge den. Aldrig kunde vi treffe
noget bedre Valg, end netop hint Oversandselige, vi nys hensatte
i Krogen, thi deels er det for übetydeligt til at kunne skade Mo
raliteten, og deels vil det, ved den givne sværmeriske Tendents
hindre Phantasien fra de mange underlige Spring hvorved den,
indsluttet i Tilværelsen, vilde spotte mange af Moralens høieste
Diger.
Temmelig længe opholdte vi os ved Prædikenen, baade for
di den udgiør en saare vigtig Deel af Liturgien, saa og fordi vi
troe, den især turde trænge de fleste Steder til Forbedring.
Uden at kunne beskyldes for Eensidighed troe vi nu at kunne
gaa over til
Daaben.
Uden at nægte, at Formularerne ved denne Handling kunne
modtage Forbedring, skiønne vi dog ikke rettere, end at Bestem
melserne for dens Administration svare i det Væsentlige til dens
Hensigt. Daaben skal være en Indvielse i Religion, og som før
ste Punkt i Liturgien omfatte baade det Poetiske og Philoso
phiske i samme. Dette er virkelig Tilfældet, thi Barnet indvies
til Troe paa det Oversandselige, og [til at vorde] meddeelagtig
i Jesu Forsoning, og forpligtes som saadan, til at forsage Synd
og Last, Diævelens Gierninger.
Man har fundet det saa upassende, at der tales til Barnet,
men vi troe, at Handlingen vilde tabe en Deel af sit Høitidelige
ved en Forandring, og hvo der ei er svoren Fiende af Poesie,
vil ei finde noget Anstødeligt i denne Tiltale.
Men, maatte man vel spørge, dersom Daabsceremonien i det
Væsentlige svarer til sin høie Betydning, hvi giør den da i Al
mindelighed saa lidet Indtryk, og efterlader os saa tomme?
Meget maatte vi feile, hvis ei Aarsagen hertil fornemmelig lig
ger i Maaden, hvorpaa især de moralske Præster forrette sam
me. Med hvilken tankeløs lilfærdighed oplæses ikke som oftest
Indledningen, der skal vise, hvi Daaben skeer ! Hvilken Vold
giør ikke Nævnelsen af den hellige Treenighedslære paa Præ
sten! Hvilken forstaaelig Afskye for Overtroe fremlyser ei af
hvert hans Træk, naar han med uvillig Finger maa drage Kor
sets betydningsfulde Tegn over den Spædes Bryst og Ansigt!
Tydelig seer man, det ei er til Troe paa den Korsfæstede, ei til
de Helliges Arvedeel i Lyset; men kun til en Borger af Moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
