Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordens Mytologi (1808) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mytologi
251
om de gamle Guder 1. Det var, som om jeg paa engang gennem
rystedes af Ahnelsen om Deres Herlighed, og af Spaadommen :
at Deres Liv skulde, i sin Tid, vorde Betingelsen for mit. Aa
rene henrunde, men mellem de mest fremmede Sysler, i Skole
støvet og de akademiske Ledebaand, kunde jeg dog aldrig
glemme de underlige Toner, der gennem Thors og Odins Navne
havde saa tidlig fæstet sig i Sielens Øre; hisset hørte jeg med
inderlig Glæde Suhm fortælle de mange Sagn om Nordens Gu
der, og her greb mig en Vennehaand, som ledte mig hen til de
vise Oldinge: Snorro ogSaxo, i hvis Spor jeg da henvandrede
mod Eddas mystiske Skov.*) Paa underlige Stier førte Nor
nerne mig ind i Den, og i de senest svundne Aar var gamle
Nord, med sine Guder og Helte, den Verden, hvori jeg, næsten
udelukkende, bevægede mig. At fremstille hvad jeg saa, som
jeg saa det, skal være mit Livs Syssel ; at oplade den mytiske
Verden for mine Landsmænd og vidne om hvad jeg har set, er
dennegang mit Øiemed.
Jeg havde besluttet, ei at fremlægge Resultaterne af mine
Undersøgelser, før jeg kunde fremlægge disse hele; men
mange Grunde bestemte mig til at fravige min Beslutning, og
no gle ville være nok til at retfærdiggøre Frafaldet. Om ogsaa
min Granskning kan endes før mit Liv, vil jeg, som er uden al
Frændskab med Plutus 2 og Hans Yndlinge, dog neppe nogen
sinde vorde istand til at fremstille den i videnskabelig Form;
men blev endog dette muligt, vilde dog en saadan Fremstilling
kun være for Faa.
Til Nordens Mytologer har jeg en Bøn, og det er den, at De
ei ville bryde Staven over mig, om De end ikke sielden føle sig
fristede dertil! Jeg stræbte at beskue Edda ved sit eget Lys,
og Grundene, hvorfor jeg afviger fra mine Forgængere, maa
jeg, næsten overalt hvor de ei ligge i Fremstillingen selv, blive
skyldig. Dersom det undes mig, at leve nogenlunde udelt
for min Granskning, og da at kunne meddele den, skal jeg
stræbe at betale denne min vitterlige Gæld, og først da dømme
Man mig ! At det Enkelte trænger til mange nærmere Bestem-
*) Dig, min tidligere Ungdoms eneste Ven, Peder Nikolai Skougaard!
Dig var det som ledte mig. O! kendte Flere, som jeg, din stærke Aand, dit
dybe og omfattende Blik i Nordens Fortid, din næsten overmenneskelige Flid
og Udholdenhed, da vilde de bede med mig : at Videnskaben dog ei for stedse
maa have tabt sin Yndling! !!
1 Grundtvig skriver det samme i Biev til Nyerup den Iste Maj 1807. 2 Rigdoms-
guden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
