Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kæmpelivets Undergang
386
Der stod en Gran paa Norrigs høie Fjelde,
Den eied tusindaarigt Hjem i Nord,
Ei huggedes den om ved Sydens Vælde,
Men undergravet var dens Rod i Jord.
Som Ygdrasills de andre prude Grene,
Den raadned under fule Ormes Tand.
Hvorfor? — Ei nogen Dødeligs Forstand
Udgrunder, hvad kun Norner veed allene.
Hentørret, løs, og hartad hel udhulet,
Stod Granen der, da kom en Vind fra Syd,
Den faldt, men dog den ei var hel forfulet,
Det gjalded trindt, som mange Tordners Lyd;
Thi stort var Faldet, Jorden maatte revne,
Da tunge Rod sig op fra Dybet tvang,
Den friske Gren, før den isønder sprang,
Mod haarde Fjeld og stred med fulde Evne.
Det stærke Bulder vil jeg her genføde,
Som det paa Danmarks Sletter lød engang,
Til det i fjerne, sagte Drøn hendøde,
Og dæmpedes af Sydens Takkesang.
Ei veed jeg, om mig Nomen dette under,
Og Faa i Norden eie Dommerkald;
Thi vender jeg mig til dets største Skjald,
Til Dig som kvad om Håkon og Vaulunder.
Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
