Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
554
Sted til, og maaske end det nogensteds var Umagen værd at
omhandle. Klart tykkes det mig imidlertid, at disse Kvad ere
ligesaa mærkelige som de homeriske, med hvilke de ogsaa
virkelig ere saa nær i Slægt, som Syden og Norden før det ny
Svogerskab kunde være. Endvidere mener jeg, at deres histo
riske Vigtighed ei bestaar ene i det Vidnesbyrd, de afgive om
Aandslivet i Norden, men ogsaa i den følgerige Sammenligning
mellem vort Norden og Tydskland, som de gøre mulig; og her
om vil jeg kortelig tale. Uvist er det vel, om Tydskerne have
havt en saadan Kvadflok om Volsunger og Niflunger som vi;
men rimeligt er det, ei allene med Hensyn paa Niebelungen
Lied, og Eventyret i Heldenbuch vom Rosengarden zu Worms;
men vel især ved at betragte Niflungasaga; thi den er selv heel
og holden et uforkasteligt Vidne om, at Forfatteren ikke lyver,
naar han siger, at Sagaen er sammensat efter tydske Sange.
Beretningernes Forskellighed, hvilken han, ligesom Afskriveren
af de eddiske Sange, stundom selv bemærker *), er ingenlunde
det eneste Bevis ; thi et andet, og, efter mine Tanker, det stær
keste, er den hele Grundtone, der er saa aldeles tydsk og unor
disk, at det kun kan falde den hel Ukyndige eller Stymperen
ind, enten at de nordiske Skjalde skulde have borget deres Kvad
hos Tydskerne eller disse deres hos hine. Jeg vil her Intet tale
om Fortællingernes historiske Sandhed, eller om den Tid og
det Sted, hvor Personerne og Bedrifterne rimelig st kunde
have hjemme, fordi Man her ei kan mere end gsatte**); men
saare mærkelig tykkes mig Forskellen paa den indbildte Tid.
I de nordiske Digte er Tiden den ældgamle Odinsalder, Slæg
terne ere Odins Ætmænd og Bedrifterne begynde medens Gu
derne endnu vandre paa Jorden. Tydskernes Tid er derimod
den Taagealder, da det Hedenske og Kristelige baade i Tro og
Sæder kæmpe om Seieren; men det Hedenske er en under
lig Skygge uden egentlig Skabning. Allerede Dette henviser paa
den Forskellighed i Tone og Farveblanding, der er saa synlig
*) Islænderen bemærker stundom : men saa sige tydske Mænd; Forfatteren
eller Oversætteren af Niflungasaga afbryder derimod med : saaledes fortæller
Væringerne. Dette Ord kan ikke andet end jage Tanken til Konstantinopel
og de Volsungernes Bedrifter, som Sigurd Jorsalafar efter Snorro’s Beretning,
der skal have set fremstillede.
**) Skulde den frankiske Dronning Brunehilds Hændelser og Idrætter virke-
lig være den historiske Grund, hvorpaa der er bygget, kunde Man formode at
de Sange, Karl den Store lod samle, netop havde været den til vor eddiske
svarende Sangflok; men mod hin Formodning synes, foruden meget Andet,
Det at stride, at Brynhild i de tydske Sagn ingenlunde spiller en saadan Ho-
vedrolle, som i de nordiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
