Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Maries Bautasteen (1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Maries Bautasteen
32
neskelige og folkelige, være kloge, indtagende og gud
frygtige, og skiøndt det sjelden alt findes samlet, saa fandtes
det dog ogsaa samlet hos den sjeldne Fru Marie.
Saasnart derfor, alt i Christian den Ottendes Tid, da de
fleste Godseiere sov trygt og drømde om Slaraffenland, Fru
Marie indsaae, at Ridderskabet var uddøet og Borgene falde
færdige, og Forholdet mellem Herremænd og Bønder forstyrret,
forbistret og fortvivlet, da var hendes Beslutning taget at skille
sig ved noget af det Kiæreste, hun havde i denne Verden, men
dog ikke at giøre det paa den nemmeste og som man siger for
deelagtigste Maade, men heller paa den ædelmodigste og be
sværligste Maade, fordi det var den bedste, den tjenligste for
Folket og Mennesket, derfor ogsaa Vorherre behageligst, og
dette sit ædle Forsæt satte hun iværk, saa utrættelig og saa
elskværdig, at det maatte giøre et dybt Indtryk ei alene paa
dem, der lod sig overtale til deres eget Gavn, men selv paa
dem, der haardnakket vægrede sig, enten fordi de ikke kunde
komme ud af de gamle Folder, eller fordi de, efter mange feil
slagne Forventninger, dog endnu ventede paa en Tvangslov,
der endnu skulde skaffe dem bedre Kiøb, skiøndt Fru Marie i
det mindste solgde for halv Priis og læmpede sig, saa de kunde
blive Selveiere uden i deres hele Levetid at svare synderlig
mere end de havde svaret som Fæstere.
Fru Marie naaede vel med alt dette kun at blive af med om
trent det Halve af Rønnebæksholms Gods, men maatte hun
levet nogle Aar endnu, havde hun dog vist naaet at blive det
Hele kvit, og det uden at anvende det Nød middel, som hun
vel ansaae for tilladeligt, men var dog for ædelmodig og folke
lig til at anvende.
Der var nemlig især to Bønder paa Rønnebæksholms Gods,
som ved at trøste med Tvangs -Lo ven, forhindrede Endeel
fra at skiønne paa Godvilligheden, og Fru Marie sagde til
mig: kaldte jeg nu Huusmændene deroppe til mig og sagde:
disse to Gaarde vil jeg stykke ud til jer, saasnart de bliver
fæsteledige, da var jeg sikker nok paa, at alle de andre Bønder
vilde skynde dem og kjøbe deres Steder, men det vilde være et
skadeligt Exempel og sætte endnu mere ondt Blod mellem Bøn
der og Huusmænd, derfor giør jeg det ikke. Jeg gav hende
naturligviis Ret i begge Dele, og havde den Fornøielse at kysse
hende to Gange, fordi hun var saa klog og dog saa god, og jeg
tvivlede heller ikke om, hun jo vilde faae sin Villie med det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
