Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Maries Bautasteen (1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Maries Bautasteen
Grundtvigs udv. Skrifter X 33 3
Gode, thi det var hun ikke blot vant til i sit Huus og i hele sin
Kreds, men det var hun besynderlig skabt og skikket til, og jeg
har tit, naar jeg sad med Dørren paa Klem, i det lille grønne
Kammer, ved Siden ad hendes Skriver-Stue og Bibliothek, høi
lig forundret mig over, hvordan hun baade kunde og vilde
snakke med Bønder og Huusmænd hele stive Klokke-Timer,
udlægge alt for dem, regne med dem og lee saa længe og saa
mildt ad alle deres keitede Indvendinger, at de tilsidst maatte
selv lee med og som oftest give Kiøb.
Ja, Fru Marie maatte vel, forsaavidt det kan passe paa saa
danne »Leerkar«, som vi Mennesker dog igrunden alle er, kal
des den »Uimodstaaelige« selv for Sællandske Bønder og
Huusmænd, thi skiøndt hun, som sagt, var den stolteste Adels-
Frue, jeg har kiendt, og glemde aldrig noget Øieblik, at hun
nedstammede fra de gamle »Langer« med de »tre Roser«
og skiøndt hun besad baade udvendig og indvendig den fineste
Dannelse, jeg har mødt hos nogen Dannekvinde, saa var hun
dog til Jævnshold saa sællandsk folkelig baade i Hjertelag,
Tankegang og Talemaade, at alle sællandske Bønder og Huus
mænd, for ikke at tale om deres Koner, maatte finde, hun var
som en af dem, kun meget kiønnere, klogere, kiækkere og høi
modigere.
Derfor følde Fru Marie ogsaa endnu langt mere Medliden
hed end jeg med de igrunden hjertelige, velbegavede, dristige,
lystige og vittige, men magelige, forsømte, forblindede og tit
forgjorte Sællandsfare, og da hun, ligesom jeg, ansaae en
ægte Dansk, folkelig Livs-Op lysning for det eneste, der
med Guds Hjelp kunde frelse og rette dem, saa faldt naturlig
viis mit Ord om en rigtig Dansk Høiskole, især for Bønder
karle, aldrig i bedre Jord end hos hende, og naaer jeg nogen
sinde at lægge ordenlig Grund til en saadan Høiskole, da maa
den nødvendig hedde »Marielyst«, thi baade var det hvad
hun for Alvor havde Lyst til og hvad hun drev paa, alt hvad
kun kunde.
Ved den saakaldte Hartkornets Udjævning, som Fru
Marie kaldte uretfærdig, skiøndt jeg ikke deri kunde give
hende Ret, da havde hun den storartede Plan, som dog kvaldes
i Fødselen, at alle Godseiere i Sælland og paa Smaa-Øerne
skulde skiænket den saakaldte »Godtgiørelse« til en Dansk
Høiskoles Oprettelse, og den eneste Klemme hun satte paa
de Bønder, som stod dem selv i Lyset, var, at for hvert Aar, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
