Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Maries Bautasteen (1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Maries Bautasteen
35
samlinger«, var netop derfor hende, saavelsom alle de ivrige
Forsamlings-Folk, den skarpeste Torn i Øiet. Jeg ansaae der
for Besøget snarest for en Udæskning, og det varede ikke
længe, før jeg fandt Leilighed til lidt skielmsk at spørge, om
Fru Toft ikke vidste, hvad det var for en Sællandsk Herre
gaard, hvor Biskop Mynster sagde, man kryede sig af at
have havt en gudelig Forsamling paa 500 Sjæle? Jo, svarede
Fru Marie kiækt, skiøndt det er Snak baade med Kryheden
og med Antallet, kan der ikke være nogen anden sællandsk
Herregaard meent end Rønnebæksholm. Saadanne korte
og kiække Svar faaer man nu sjelden nok om saadanne Ting
af Dannekvinder, og endnu sjeldnere af Dannemænd, saa Fru
Tofts Svar huede mig naturligviis særdeles godt, og derefter
dreiede da vor høirøstede Samtale sig sagtens udelukkende om
de ugudelige Forsamlinger*, som jeg, trods mine stærke Ind
vendinger mod deres ægte »Hellighed« og levende, frugtbare
*Christelighed«, meende at indrømme al den Ret imod
Verden, som de eller Fruen kunde forlange; men skiøndt
Fruen holdt Ørene stive, sagde hun mig dog siden, at hun al
drig havde mødt nogen Mand, der tog saa haardt og ubarm
hjertig paa hende eller dog paa hvad hun elskede snart mere
end sig selv. Jeg fik da ogsaa at vide, at hvad der havde saaret
hende dybest, det var den Grund, jeg gav, hvorfor det ikke
blot var ugudeligt, men tosset af Verden at hade og for
følge de ugudelige Forsamlinger*, som jeg ikke fandt, der var
det mindste hos at hade eller forfølge, da deres »Hellighed«
var langt fra at kunne skiære nogen i Øinene, og den »Skik
kelighed* de unægtelig befordrede, maatte selv tækkes Ver
den, og at Resten jo var en selskabelig Smags-Sag. At nu det
Ord kunde saare Fru Marie langt dybere end alle Verdens
Grovheder og Dumheder, det kunde jeg vel ikke strax forstaae,
men da jeg ret lærde at kiende den stolte Adels-Frue og den
dybe, for ramme Alvor gudfrygtige Kvinde, da kunde jeg godt
forstaae, at det gik hende til Mary og Been, at en Mand, om
hvis christelige Gudsfrygt og Oplysning hun havde gode Tan
ker, erklærede det med den største Sikkerhed, aandelig og chri
stelig talt, for sletingenTing, hvad hun satte kun altfor
megen Priis paa, som det ypperste Opbyggelses-Middel, hun
kiendte.
Det varede imidlertid kun kort, før den gudfrygtige og sand
hedskjærlige Fru Marie kom igien, thi skiøndt hun ikke havde
ventet sig saa haard en Medfart, som hun, efter sin Følelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
