Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Maries Bautasteen (1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Maries Bautasteen
36
mødte, saa havde hun dog ventet sig noget Haardt, og havde
desuagtet alvorlig sat sig for at giøre mit Bekiendskab, fordi
hun, som hun først længe efter betroede mig, ventede at faae
ret og reen Besked af mig paa vigtige Spørgsmaal, som hun
kun forgiæves havde gjort de Præster, hun ellers meest yndede,
da de enten ikke kunde eller ikke vilde besvare hendes Spørgs
maal, men indsvøbde sig meer eller mindre i deres præstelige
Værdighed, der ikke tillod dem at behandle saa vanskelige
Spørgsmaal med ustuderede Folk og det af Kvinde-Kiønnet.
Saadanne Afspisninger eller Afviisninger kunde nemlig aldrig
være slettere stædte end hos Fru Marie, thi vel var hun til
Hverdagsbrug langt mere godtroende end de fleste kloge
Folk, og syndes ved sin store Mildhed og Læmpelighed i daglig
Omgang endnu at være mere godtroende end hun var, men i
Henseende til Troes- og Forstands-Sager var hun dog
meget langt fra at være lettroende og i Henseende til Ex
amens-Viisdommen og den paatagne præstelige Vær
dighed var hun ikke blot saa vantro, som alle kloge Koner,
men reent ubarmhjertig. Uagtet der nu ogsaa i mine Øine et
en Aands-Overlegenhed, en høiere Oplysning og en egen Vær
dighed hos rette christelige Embedsmænd, som Menigheden
og Kvinden i Menigheden giør bedst i at bøie sig for, og skiøndt
vi kun seent, om nogensinde, blev her aldeles enige om dette
og om de «gudelige Forsamlinger«, saa blev dog vor Grund-
Enighed om Christendom ogChristelighed efterhaanden
os ligesaa klar, som vor Grund-Enighed om Menneskelig
hed, Folkelighed ogDanskhed, saa aldrig har jeg mødt
Mand eller Kvinde, med hvem det var mig en saadan Lyst og
Trøst at skifte Ord og Tanker om alt Aandeligt og Hjerteligt,
som denne vidunderlige Frue, der aldrig snoede sig fra noget
af den Art, og som aldrig gav mig Ret, før hun saae, hun selv
havde havt Uret, men gav mig alle de Tanker, hun tilegnede
sig, tilbage i en Skikkelse, saa lyslevende, saa egen og saa yn
dig, som Sønnen, hun fødte mig ved sin Bortgang.
Jeg pegede nys paa mit første Møde med Fru Marie paa de
gudelige Enemærker, jeg skal nu pege paa vort første Møde
paa de folkelige Enemærker.
Det var 1846, da der blev holdt et Dansk Samfunds-Møde
i N æst ved, og jeg, med mange Andre, efter Fru Tofts giæst
milde Indbydelse, tog ind paa Rønnebæksholm. Fruen tog
ikke med ind til Nestved, og da en af hendes Venner vilde
gaae irette med hende derom, loe hun ad ham, og uagtet jeg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
