Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
46
vover at gaae i sig selv og føle, hvor kiær det har den Danske
Sag, ja, hvor uopløselig det er knyttet til den, saa de umuelig
kan adskilles, men maae leve og døe med hinanden.
At nu den Danske Sag, som Danskernes egen, er en
meget god Sag, som vi med Rette har inderlig kiær, en Hjerfe-
Sag, som vi med Rette giør til vor Hoved-Sag, det maa vist
nok synes lige saa overflødigt at bevise forDanskere, som
det vilde være overflødigt at bevise den Tyske Sags Godhed
for Tyskere, eller den Franske Sags Godhed for Fransk
mænd, eller den Engelske Sags Godhed for Engelskmænd,
eller selv den Russiske Sags Godhed for Moskoviter, da
Enhver jo i Danmark saavelsom i hele den øvrige Verden er
sig selv nærmest og troer heller end gierne paa sin egen Sags
mageløse Godhed; men netop det, at ethvert Folk, ligesom en
hver Enkeltmand under Solen, fristes afsinEgenkiærlighed
til at ansee sin egen Sag for meget bedre end den virkelig er,
netop det giver vore selvgjorte Hovmestere rig Anledning til i
Danmark at overdøve Fædernelands-Kiærlighedens Stemme,
med et Helvedes dydigt Skraal om, at al Fæderneland s-
Kiærlighed, følgelig ogsaa den Danske, skal, som en sne
verhj ertet Egenkiærlighed, være fordømmelig, saa enhver
Folke- Sag (National-Sag) er, som saadan, en slet Sag, og,
naar Folket, som det Danske, er svagt og lillebitte, da tillige en
fortvivlet Sag, som alle fornuftige Folk maa opgive. Og
dette Helvedes dydige Skraal over den naturlige Forkiærlig
hed til Fædernelandet, et Skraal, som i Sverrig og Norge
og i alle andre Lande, baade smaa og store, kun vækker fnysen
de Harme hos Folket, det frister virkelig i Danmark Folket til
at tvivle om sin egen Sags Godhed, og især til at fortvivle over
deres Afmagt til at forsvare den mod de ubarmhjertige Hegle
ines ter e, der snildt benytter dem af den sørgelige Sandhed, at
selv det bedste Stykke Kiød har en Kiertel,og selv den bedste Sag
af vore egne er der en Hage ved, misbruger denne Sandhed
til dermed at sætte Farve paa den grove Løgn, at Fæderne
lands-Kiærligheden, der udgiør een Smeltning med For
kiærligheden til Forældre, Børn ogSødskende, som
vore Allernærmeste (Næsten), den skulde være fordømmelig,
fordi den ogsaa udgiør eenSmeltning medden menneskelige
Selv-Kiærlighed, der dog netop først bliver en forstenet
Egenkiærlighed, naar den skiller sig fra For kiærlighe
den til vore Nær-Paarørende i Hjemmet: i Fæderne-
Huset og Fæderne-Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
