Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
47
Derfor skal det siges saa tit at det høres, og indskærpes saa
hvast at det bider sig fast, at alt hvad Godt der giælder om
Forkiærlighed til Fader og Moder, Børn og Sødskende, som og
saa har sine Lyder og Svagheder, det giælder endnu i langt
høiere Grad om Forkiærligheden til Fæderneland, Moders
maal og Folke-Stammen fra Slægt til Slægt, saa Lyderne
derved kan aldrig være saa store, at jo denne Forkiærlighed er
det Bedste hos Folket, og udgiør een Smeltning med al den
virkelige Menneske- Kiærlighed, der findes, saa den For
kiærlighed kan ikke blive kold uden at Folke-Hj ertet i det
hele bliver saa iiskoldt, at ingen bryder sig om fælles Bed
ste, men hver Enkelt rager kun Ild til sin egen Kage.
Hvad der nu giælder om Folkeligheden og Fædernelands-
Kiærligheden i det hele, det giælder aabenbar om den Danske
Folkelighed og Fædernelands-Kiærlighed ganske særdeles, saa
at ligesom det lyder i den bekiendte Vise: » ingensteds er Tor
nene saa smaa«, saaledes giælder det om »Lyderne« ved
Folkeligheden, at ingensteds er de saa smaa som i Danmark.
Lyderne ved et Folks Fædernelands-Kiærlighed er nemlig den
Ligegyldighed for Menneskeligheden i det hele, og den
Hadskhed, Übillighed og Uretfærdighed mod de Fremmede
og især mod Naboerne, som Fædernelands-Kiærligheden kan
udarte til, og naar man paastaaer, at især de smaa og svage
Folkefærd, for disse Lyders Skyld, skal opgive deres Fæderne
lands-Kiærlighed, da er det netop ligesaa sundt, ligesaa menne
skeligt og ligesaa christeligt, som om man vilde paastaae, at det
er især Fattigfolk og Smaafolk, der maa tage dem i Agt
for at elske Fader og Moder, Børn og Sødskende for høit, da de
ellers let kan komme til at giøre de Rige og de Store Uret. Her
bliver det da soleklart, hvor uforskammede vore selvgjorte Hov
mestere er, naar de paa alle muelige Maader undskylder den
Holsteen-Gottorpske og Tyske Fædernelands-Kiærlighed,
som en uundgaaelig og dog igrunden elskværdig Svaghed,
skiøndt den har Fædernelands-Kiærlighedens Lyder i aller
høieste og dens Dyder i allerringeste Grad, men straffer der
imod den Danske Fædernelands-Kiærlighed, der lige saa vist
har mest af Dyderne, som den aabenbar har mindst af Lyderne,
saa Danskerne er selv deres arrigste Fiender velbekiendte
som det fredeligste, forsonligste og giæstmildeste
Folk under Solen, der meget snarere giør sig selv og deres nær
meste Frænder (i Sverrig og Norge) end de Vildfremmede og
især Tyskerne Uret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
