Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
123
vil, gjøre nye Tros-Artikler (Maries ubesmittede Undfangelse),
saa han ikke blot raader for Lærdommen, men ogsaa for den
Helligaand, Troen og Daaben, da udgav Pavlus sig vel kjækt
for Simon Peders og de elleves Sidemand, kaldet, ligesom de,
af Herren selv og udrustet, ligesom de, med den Helligaand,
men bunden til deres uforanderlige Tro og Daab, med det selv
samme Evangelium af Herrens egen Mund, hvorfor ogsaa Si
mon Peder og Johannes rakte ham Broder-Haand og lagde
intet til hans Lærdom.
Hertil kommer, at medens Paven paatvinger sig Menigheden
som Apostoliker og vil tros paa i Blinde, som den, der har apo
stolisk Myndighed, uden dog at kunne enten i Ord eller Gjer
ning gjøre Fyldest for en Apostel, saa stiller Paulus det tvært
imod til Menigheden som en fri Sag, om den vil lade ham gjælde
for Apostel, og stoler kun dristig paa, at hans apostoliske Ga
ver og Gjerninger, til Opbyggelse i Fælles-Troen og til Væxt af
det i Fælles-Daaben gjenfødte Kristus-Liv, vil fyldesgjøre alle
troende og for alle aandelig oplyste Øjne klarlig besegle hans
Apostel-Kald, som han skriver til Grækerne i Korint (1 Kor.
14.): dersom nogen er Profet eller aandelig, han skal kjende,
at hvad jeg skriver, er Herrens Bestemmelse.
Under disse Omstændigheder, da Pavlus udgiver sig for om
vendt og kaldet af den samme Herre Jesus, hvis pinte Vidne
Stefan han var med at stene, og hvis Menighed i Jerusalem han
havde rasende forfulgt, og da han selv var døbt med de elleves
Daab og erklærer denne Daab for den eneste kristelige, og da
han højtidelig forsikrer, at han havde Tro til fælles med Menig
heden i Jerusalem, og at Apostlerne der erkjendte det Evange
lium, han havde faaet af Herren, for det samme, som de havde
modtaget, og da endelig vor Herre Kristus selv er gaaet i Bor
gen for hans apostoliske Ægthed, ved netop kun i en Krog af
hans Virkekreds at bevare Troen og Daaben uforvansket og
med dem at sætte Aandeligheden i Kraft og Skrifterne i Lys, —
saa maa vi ikke blot føle os berettigede, men i Sandhed forplig
tede til at erkjende Pavli Apostel-Kald og aandelige Myndighed,
medens vi naturligvis forbeholde Menigheden og os med Aan
den at bedømme den Skrift, der handler om hans Virksomhed,
og den Skrift, der tilskrives ham selv, ligesom Skriften af og
om de elleve og om Herren selv, efter Troens Regel og gyldige
kirkehistoriske Vidnesbyrd.
Der kan da hos os aldrig være Tanke om, enten at tilskrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
