Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
124
Pavlus det Brev til Ebræerne, som han selv har fralagt sig ved
at erklære sit Navnetræk for Kjendemærket paa alle hans ægte
Breve (2 Thess. 3, 17: Pavli Navn i alle Brevene) eller, som
vore skriftkloge, selv paatage os Ansvaret for Ebræer-Brevets
Pavlinskhed, Apostoliskhed eller engang Kristelighed. Ikke
heller kan vi tillægge Pavli Venne-Breve, enten de saa er til en
Timoteus og en Titus eller til en Filemon, samme Sikkerhed
eller apostoliske Myndighed, som hans aabne Breve til de syv
Menigheder i Efesus, Korint, Rom, Filippen, Galatien, Kolos
sen, og Saloniki, der fra Begyndelsen var alle vitterlige, og
stilede paa Aandens Vegne til alle de troende. Fremdeles stiller
vi vel disse Pavli Breve ganske ved Siden ad Peders og Johan
nes’ ægte Breve, men ingenlunde over dem, for saa vidt Spørgs
maalet er om den apostoliske Lærdom, hvori, som Pavlus selv
vidner, Mandevid og Menneske-Lærdom har intet at betyde, og
hvori efter Herrens egen Dom det barnligste er det bedste; og
vi betragte da endnu mindre enkelte af Pavli Breve, det være
sig dem til Romere og Galater, eller dem til Efeser og Kolos
senser, som et Udtryk af den apostoliske Hoved-Lærdom, der
skulde give os Fortolknings-Regelen til alle de andre Apostel-
Breve.
Naar vi nu, efter saaledes at have opredet det i Tidens Løb
og Teologernes Skoler rædsom forvirrede pavlinske Spørgs
maal, ærbødig og kjærlig, men frit, følge Hedning-Apostelen
paa hans evangelistiske Udvandring, som den er beskreven af
Lukas med mer end herodotisk Nøjagtighed, Trohjærtighed og
Liflighed, og følger ham i hans apostoliske Tankegang, som han
selv har beskrevet den i sine Breve, om end tit dunkelt nok,
som allerede Apostelen Peder har bemærket, saa dog langt
klarere end Plato beskrev sine egne Grund-Tanker, — da finder
vi overalt meget at beundre, meget at lære, og endnu mere at
grunde paa, til vi naar hans Væxt i Herren, som han selv paa
sine gamle Dage synes at have regnet til fjorten af Herrens
Aar, ventelig da ogsaa Stefans og den ebraiske Menigheds høieste
Væxt i Herren, efter hvad han skriver (2 Kor. 12) om det »Men
neske i Kristus«, som han aandelig kjendte saa godt som sig
selv, uagtet han ikke vidste, om Legemet fulgte med, da han
henryktes til Paradiset i den tredje Himmel, hvor han hørte
Ord, som han nok forstod, men som ingen Menneske-Tunge
kan udtale.
Herved mindes vi ret levende om, at skjønt Pavlus unægtelig
var den eneste videnskabelige Apostel og brugte sin Forstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
