Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
9
Grundtvigs udv. Skrifter X 129
en egen apostolisk Fremstilling af den kristelige Tankegang,
der maa udvikle sig overalt, hvor Troen paa vor Herre Jesus
Kristus og hans Evangelium er ægte og skaljbære Frugt til et
evigt Liv, altsaa: om Hedning-Apostelen var den kristelige
Oplysnings Mærkesmand og Bannermester; og saaledes
stillet maa vist nok Spørgsmaalet besvares med Ja, ikke blot
fordi det maatte være hans Kald, som den eneste højlærde,
videnskabelig udviklede Apostel, og fordi hans Sende-Breve al
tid i den kristelige Kirke-Skole er betragtede som en apostolisk
Lære-Forskrift, men især fordi det i den ny Oplysnings-Tid
viser sig, at den kristelige Fritænker maa komme til de samme
Slutninger som Pavlus om Kristendommens Forhold baade til
Jødedom og Hedenskab, og om Menighedens Forhold til Kri
stus og hans Sendebud.
Heraf følger imidlertid, at Pavli Apostel-Breve kun er mis
brugte, til stor Skade for den kristelige Oplysning, naar de
gjordes til en Lære-Forskrift, som alle Menighedens Lærere
skulde finde tydelig og følge strængt; da de meget mere maa
betragtes som den haarde Mad, der sent fordøjes, som en pro
fetisk Lærebygning, der kun efterhaanden kan forstaas og le
vende forklares, eller som et apostolisk Lære-Digt i ubunden
Stil, der giver den kristelige Tænker lutter Vink til den rette
Side, og tjener ham under megen Tvivlraadighed til en Prøve
sten for hans eget aandelige Skjøn.
Naar vi saaledes, paa den kristelige Oplysnings Vej, maa staa
stille og falde i dybe Tanker over Forholdet mellem Loven
og Evangelium, som er begge to guddommelige, men synes
dog lige saa vanskelige at forlige som at adskille, da finder vi
alle, ligesom Morten Luther, at den Haardeknude er vidunder
lig klart opredet og opløst i Pavli Breve til Romere og Galater ;
men hverken sammenblander vi derfor den apostoliske Lær
dom med den ene saliggjørende Tro, ikke heller gjør vi, som
Luther til Dels, men især Kalvin og alle hans skriftkloge Lære
svende, den falske Slutning paa egen Haand: at ikke blot alt,
hvad vi ikke ret kan rime med Romerbrevet, enten i de andre
Apostel-Breve eller i Evangelierne, det skal trækkes ved Haa
rene der hen, men ogsaa at i denne Lærdom om Loven og Naa
den har man hele den kristelige Tros-Grund og Saliggjørelses-
Orden, saa det blev vanskeligt at se, hvad Daabs-Pagten, Daa
ben og Nadveren da egentlig havde med vor Saligheds-Sag at
gjøre. Havde nemlig den Tro, hvorved vi retfærdiggjøres ufor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
