Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
133
viste for alle Tider sin guddommelige Sandhed. Men dette er
en ligesaa uforsvarlig som ufrugtbar Betragtnings-Maade ; thi
hvad enten man i Kristendommen kun ser en ny Aabenbaring
af Guds hemmelige Raad, eller man tillige ser en ny aandelig
Skabelse eller Gjenfødelse af Menneske-Livet i Guds Billede,
saa er det ikke i noget forbigangent Tidsrum, men kun i hele
Tidsløbet til Verdens Ende, den kan bevise sin guddommelige
Sandhed.
Det ligger nemlig allerede i Kristendommen selv som et Frel
sens og Fredens Evangelium for alle Mennesker, at det, for at
være guddommelig sandt, maa kunne vinde og vare til Verdens
Ende, ligesom der jo staar skrevet efter Herrens egen Mund,
at Himmel og Jord skal forgaa, men hans Ord skal ikke forgaa.
Men hvad der gjælder om Kristendommen som et nyt Him
mel-Lys, det gjælder dobbelt om den som et evigt Livs-
Ord, der skaber hvad det nævner, og skjænker hvad det byder,
og kalder sig kun derfor med Rette Rigets, Guds-Rigets
Ord; thi det Guds-Rige eller Himmerige paa Jorden, som Kri
stendommen tilbyder os, kan kun bevise sin guddommelige
Sandhed og Virkelighed ved at fordunkle og overleve alle Ver
dens-Rigerne, som det ogsaa udtrykkelig var spaat ved Profeten
Daniel, til hvem Herren selv har henvist os ; thi da denne Pro
fet forklarede Babels Konge hans Drøm om Billedet med Guld-
Hoved, Sølv-Bryst, Kobber-Lænder og Jærn-Fødder med Ler
paa Enden, som blev kuldkastet af en Rullesten uden Haands
Bevægelse, som voxte op til en Klippe, der opfyldte Jordens
Kreds, se, da spaade jo Daniel om et almindeligt og varigt
Guds-Rige, der skulde stiftes i den romerske Jærn-Alder og vare
Tiden ud.
Det kirkehistoriske Bevis for Kristendommens guddommelige
Sandhed maa derfor omfatte hele Tiden fra Herrens Him
melfart til Verdens Ende, og kan kun føres af ham selv, naar
han kommer i Himmelens Skyer med sin Faders Herlighed;
og Kristendommens første Tidsrum vilde, naar det og
saa havde udfoldet den mest forbavsende Kraft og vundet den
for Øjeblikket mest afgjørende Sejer, allermindst [kunne] gjælde
for Bevis, da Verdens-Historien har lært os, at enhver ny Aa
benbaring og ethvert navnkundigt Folkeliv havde i sine første
Dage en Heltetid, der vakte langt større Formodninger og For
ventninger, end Fremtiden retfærdiggjorde eller opfyldte.
Endelig er det kun ved en meget overfladelig Betragtning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
