Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
147
striden i Antiokien kun fik derved, at Bisperne gav deres Band
sættelse verdslige Følger og satte deres Dom i Kraft med verds
lige Midler.
Da det imidlertid allerede ved denne første Bispe-Bandsæt
telse er uklart, om Biskoppen var en aabenbar Oprører i Kristi
Rige eller kun en meget mistænkelig Person og utro Embeds
mand, saa maa vi alt her lægge Mærke til, at hvad der har bi
draget uberegnelig til at indvikle, formørke og forbitre Kjætter-
Stridighederne, er Übestemtheden af de ældre Benævnelser
»hæresis« og *hæreticus«, uden at tale om Bælgmørket over de
nymodens Benævnelser »Kjætter« og »Kjætteri«. Medens nem
lig slet ingen veed, hvad der skal forstaas ved Kjætter og Kjæt
teri, som Tyskland og Højnorden har ganske for deres egen
Mund, saa var det allerede uheldigt, at Grækerne valgte det
ubestemte pavlinske Udtryk »hæretikos« i Steden for det be
stemte johanneiske »antichristos« til Navnet paa en Oprører i
Kristi Rige; og da hæresis og hæreticus allerede for Latinerne
var vildfremmede Ord, saa kunde der selv ubevidst indsnige
sig Vilkaarlighed ved den store Bandsættelse, der, efter Aposte
lens uforbederlige Kjendelse, kun maa anvendes paa den, der
forkynder en anden Kristus og et andet Evangelium,
end den kristne Menighed har hørt fra Begyndelsen.
Saa længe Verdens-Riget laa i aaben Fejde med Kristen-Fol
ket, saa der hverken var nogen verdslig Lov, hvorefter man
kunde forkjætre Medkristne, eller var nogen verdslig Vinding,
men snarere Tab og Skade, ved at hævde sig enten Kristen-
Navnet eller Bispe-Stillingen, da vilde vel ikke lettelig nogen
blive bandsat som Kjætter, uden han aabenbar forkyndte en
anden Kristus end ham, der korsfæstedes under Pontius Pila
tus, eller et andet Evangelium end det, som Menighedens apo
stoliske Tros- Bekjendelse udtrykker; men naar vi lægger Mærke
til, at mellem alle de Kjætter-Høvdinger, Irenæus og Evseb op
regner, er der kun to fra Midten af det andet Aarhundrede,
nemlig ValentinogMarcion, som stiftede antikristeligeSam
fund, der spores i den følgende Tid, saa ledes man dog til at
formode, at man allerede tidlig har udstrakt den store Band
sættelse til alle dem, der aabenbar bestred, hvad man ansaa for
utvivlsom apostolisk Lærdom og Kirkeskik, hvorved
Døren aabnedes baade for den bispelige og den boglærde Vil
kaarlighed, som allerede skinner igjennem ved Povl af Samo
satas Bandsættelse, bryder frem i Striden med Montanisterne,
og er siden bleven herskende lige til vore Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
