- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tiende Bind /
148

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kirke-Spejl
148
Det saakaldte montanistiske Kjætteri fra den sidste Halv
del af det andet Aarhundrede ligger vel ingenlunde saa klart
for os, at vi kan fælde nogen sikker Dom ; men tør vi tro den
navnkundigste af alle Montanister: Tertullian, da var der
ingen aabenbar Antikristelighed til Stede, men kun Forvarselet
for et Pavedømme, der vedkjendte sig den apostoliske Daab og
Daabs-Pagt som ægte, men tilegnede sig apostolisk Myndighed
til paa den Helligaands Vegne at beherske baade Livet og Lær
dommen.
Saa meget er i det mindste vist, at Tertullian og hans bispe
lige Disipel Cyprian er Pavedømmets store Profeter, ligesom
de samtidige alexandrinske Skolemestere, Klemens og Ori
genes, er Bibel-Rytteriets berømte Bannerførere; saa her mø
der vi allerede i det tredje Aarhundrede de to store Modsætnin
ger, der først har klaret sig i Papismen og Protestantis
men, men førte dog alt i det fjerde Aarhundrede Kjætter-Striden
ud paa rent verdslige Enemærker, hvor man uden al Betænke
lighed afgjorde den med verdslige Vaaben.
Førend vi derfor nærmere betragter de donatistiske og arian
ske Stridigheder i det fjerde Aarhundrede, da Kristus-Riget vel,
Gud ske Lov! ikke forgik, men kom dog ved lunkne Venners
og arrige Fjenders Vexelvirkning sin Undergang saa nær som
muligt, da maa vi lægge Mærke til, at det samme Afrika, som,
i Kartago og Alexandrien, blev Arnestedet for Donatister
og Arianer, var ogsaa Vuggen for den skjæve Betragtning af
Kristi Rige, enten som et bispeligt Kirkerige, eller som de bog
lærdes og skriftkloges Republik, og at hverken i Kartago eller
i Alexandrien har der, saa vidt vi veed, været nogen apostolisk
Menighed i sand og levende Betydning, men kun et Bispedøm
me og en Kirkeskole, som man ganske troskyldig kunde ind
bilde sig, var Kristen-Samfundets eneste rette Brændpunkter og
Livskilder.
Det gjør nemlig hele Sagen langt mere forklarlig, og Perso
nerne, som blinde Redskaber for Verdens-Aanden, saa vidt
muligt undskyldte, og frikjender den ægte Kristen-Menighed
for at have udklækket den ligesaa ukristelige som aandløse Be
tragtning af Kristi aandelige Rige; men den kristelige Kirke
historie vilde dog ikke kunne skjænke disse skjæve Synsmaader
og de verdslige Kjætter-Stridigheder, hvortil de førte, videre
Opmærksomhed, hvis ikke det alexandrinske Bibel-Rytteri
aabenbar havde undergravet Kristi Rige i^Grækenland og hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/10/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free