Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
149
Østerleden, og det cyprianske Hierarki derimod hemmelig be
varet Kristi Rige i Rom og Vesterleden, saa det i Nyaars-Tiden
kunde rejse sig og, som vi tør haabe, opblomstre baade lykke
ligere og mere frugtbart end nogen Sinde før.
Dette gjør imidlertid, at vi med kirkehistorisk Deltagelse maa
følge baade den donatistiske Strid til Avgustin, da den cypri
anske Grundsætning: »hvem der skiller sig fra Bispen, skiller sig
fra Kirken, og hvem der skiller sig fra Kirken, skiller sig fra
Kristus*, sejrede i Vesten, og følge den arianske Strid til
Julian, da den selvgjorte nicæniske eller atanasianske Tros-Be
kjendelse i Grækenland og Østen omtrent afløste den apostoli
ske ved Daaben, hvorved baade Livet i Guds Rige og selv den
levende Forestilling derom maatte uddø.
Den arianske Strid kunde imidlertid aldrig fundet Sted, der
som ikke Menigheds-Troen i det hele havde været en død Bog
stav-Tro; thi dels forudsatte man jo ved denne Strid paa begge
Sider, at det kun var af Bisperne som skriftkloge og Bibelens
aandelige Fortolkere, det skulde afgjøres, hvem der var de
ægte Kristne ; og saa kom jo endda Striden til at dreje sig om
et Ord, der lige saa lidt findes i det ny Testamente som i den
apostoliske Tros-Bekjendelse, men var kun udklækket i de
skriftkloges Hjærne, som om vi vilde gjøre Ordet »Treenighed«
til Kristendommens Shibolet og Kjendemærke.
Jeg maa nu vel skynde mig at sige Dem, at hverken de papi
stiske eller de protestantiske Kirkehistorie-Skrivere paa nogen
Maade vil indrømme, at Byttet ved Daaben var gjort paa Be
drag, men vil tvært imod kalde Paastanden lige saa ugrundet
som ukjærlig; men det er lige vist, at hvor enten den saakaldte
nicæniske eller den saakaldte atanasianske eller hvilkensom
helst anden Tros-Bekjendelse lyder ved Daaben i Steden for
den apostoliske, der meddeler man efter egen Bekjendelse
Daaben paa andre Vilkaar, end Menigheden har modtaget den
af Herren, og taber alt Krav paa den Indfødsret i Guds Rige,
som Herren har knyttet, ingenlunde til Johannes-Daaben med
det bare Vand, eller til enhver saakaldt kristelig Daab, men kun
til Daaben af Vand og Aand efter hans egen Indstiftelse ; og vel
kan man let indbilde sig, at naar kun den nye Tros-Bekjendelse
indeholder, hvad man anser for det væsentlige ved den gamle,
da vil Daaben være lige kraftig; men femten Aarhundreder har
i alt Fald viist, at den kristelige Livs-Kilde er anderledes ud
tørret i den saakaldte græske eller østerlandske Kirke end i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
