Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
198
storie har man dog hidtil tåget denne Vexel-Virkning saa over
fladisk og saa kroplig, baade aandløst og hjærteløst, at man,
langt fra at klare de store Forhold, forvirrer og fordrejer
dem.
Det trænger derfor dobbelt til at indskærpes, at Kjælenskab
og Vellyst, lige saa lidt som Usselhed og Fejghed, er et Over
maal af Hjærtelighed, men er en Dyriskhed, der undergraver
Hjærteligheden, som skrevet staar, at hvem der miskjender sin
Menneskeværdighed, skal sammenstilles og jævnføres med de
umælende; saa den ægte Menneske-Følelse, som man netop
fattedes i Syden, kunde hverken udføres eller indføres der fra,
men udførtes tvært imod fra Norden med Goter og Normanner,
og indførtes med dem i Syden og Vesten, for saa vidt vi siden
finde den der, og at kun i Nørreleden, hvor den fra Arilds Tid
havde hjemme, fødte den, ved Kristendommens Indvirkning,
med Reformationen den aandelige og hjærtelige Oplysning, der
endnu den Dag i Dag er Syden lige saa fremmed, som Hjærte
ligheden i de nordiske Myter er fremmed for de græske, for ej
engang at tale om de romerske.
Dette, at ethvert Folks saakaldte Mytologi er dets Profeti,
er Spejlet, hvori man ser dets særegne Forhold til Aand og
Hjærte og dermed til Menneske-Livet, som er de umælende
ubekjendt, — det er vist nok efter den saakaldte videnskabe
lige Tankegang, som har sin Rod i det romerske Hedenskab,
kun en sværmerisk Grille; men for os Højnordboer, som har
Mod til at følge vor naturlige Tankegang, er det en indlysende
Sandhed; og nåar vi fra dette Stade betragter As a rna alet, da
ser vi strax, at d e t Hedning-Folk, som heri har udtrykt sin Be
tragtning af Menneske-Livet, har haft en ganske anderledes
dyb Følelse af det menneskelige Levnedsløbs Alvor, Betydning
og Maal, end enten Grækerne eller noget andet Hedning-Folk,
hvis Myter vi kjender. Det er nemlig ikke blot Balders Død,
den uforligelige Kamp mellem Aser og Jætter, der staar under
et højere Forsyns (Nornernes) Styrelse, og først kan endes sejer
rig med Asernes Selv-Opofrelse, der ingen Sidestykker har
blandt alle Hedninger; men det er især det ældgamle. Forlig
mellem Aser og Vaner, hvorved Odin, som Oldtidens Konge,
aabenbar deler sit Højsæde med Freja, som Middelalderens
Dronning, der uimodsigelig beviser den aandelige Dybde og
Styrke hos Følelsen i det nordiske Hedenskab; thi Freja deler
ikke engang Odins Højsæde som hans Dronning, men som en
æventyrlig Enke-Dronning efter en stor ubekjendt, hvis Savn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
