Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
210
Tro og Bekjendelse, men kun om Krigs-Retten og Kirke-Retten,
Kejser-Retten og Pave-Retten, indtil den forvovne Munk i Vit
tenberg stævnede Paven med alle hans Bisper og Buller og Kej
seren med hans gyldne Bulle og med alle hans Kurfyrster ind
for vor Herres Kristi Domstol, hvor Aanden alene fører det
store Ord, og Troen derpaa er den eneste Magt, som vinder
sin Sag og bliver kronet til Dronning af Guds Naade. Det var
derfor intet Under, at medens Protestanterne ansaa Morten Lu
ther for en Guds Engel, falden ned fra Skyerne, og Papisterne
ansaa ham for en Satans Engel, skudt op fra Afgrunden, var
man i begge tyske Lejre enige om, at han var intet naturligt
Menneske, aandelig født af den gamle Tro med den tyske
Tunge, altsaa af en Saxerinde, der, ligesom Marie Mø, trode
Guds Ord og vilde være Herrens Tjenerinde.
Man har nu vel en saakaldt Levneds-Beskrivelse af Vinfred,
hvis Forfatter skal være en samtidig Frænde ad ham, ved Navn
Vilibald; og saa længe jeg ikke havde læst den, tænkte jeg, den
maatte vel dog kunne give os en lysere Forestilling om Vinfred
og hans kristelige Virksomhed end den, der spøgede i de tyske
Kirkehistorier; men efter at have læst den, maa jeg tilstaa, at
Vilibald kun for saa vidt giver os bedre Oplysning om Vin
freds Kristendom, som han udtrykkelig vidner, at han, og det
efter Pavens Paalæg, lagde den apostoliske Tros-Bekjendelse
ved Daaben til Grund for sin hele Prædiken.
Der hviler derfor virkelig et tykt Mørke over den kristne Tros
og Menigheds Forplantelse fra Engelland til Nord-Tyskland,
indtil vi, uden at bryde os om Pavebuller, kjækt tager det tyske
Apostel-Embede fra Vinfred med Tilnavnet Bonifacius, og giver
det til den hartad rent forglemte Vilibrord fra Nordhumber
land, Biskop i Utrecht, med Tilnavn Klemens, saa vi efter Her
rens Forskrift siger til den ene: >Giv Plads for den hæderligere
enddu!« og til den anden: »Ven! sid bedre op, og hav Æren
for dem, som sidder med dig til Bords !«
Denne kirkehistoriske Omflytning vil nu vistnok alle de høj
lærde Tyskere, af papistisk saa vel som af protestantisk Be
kjendelse, nåar de spørger den, enten saa dybt foragte, at de
ikke holder det for Umagen værd at høre Grundene, eller saa
fnysende protestere imod, at de næppe faar Ro til at prøve
Grundene; men derfor er de dog lige stærke, og jeg tør sige:
fuldgyldige.
Først og fremmerst maa det nemlig fremhæves, at Vilibrord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
