Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
var ældst, ikke blot som Menneske, men som Prædikant i Fris
land, hvor han fortsatte sin Virksomhed i et halvtAarhundrede,
døbte Karl Hammers berømte Søn, Pipin den lille, og havde,
længe førend Vinfred satte sin Fod paa tysk Grund, samlet en
kristen Frimenighed i Utrecht, og det lige under den hedenske
Friserhøvding Radbods onde Øjne ; thi da dette er en Kjends
gjerning, som ogsaa de tyske Kirkehistorier maa indrømme,
saa er jo Sagen dermed egentlig afgjort.
Hertil kommer imidlertid, at den ærværdige Beda, som var
samtidig med begge de berømte Udvandrere til Frisland, end
ikke nævner Vinfred, men omtaler derimod paa flere Steder
Vilibrord, som et stort Guds Redskab, der i det udenlandske
Hedenskab højlig ærede Kristi Navn ved Troens Sejre og Fjen
dens Nederlag. Fremdeles veed vi ogsaa, at Kirken i Utrecht lige
til Vilibrords Død vedblev i en Menneske-Alder at være Brænd
punktet for hele den angelske Evangelist-Virksomhed, saa at
ogsaa Vinfred arbejdede i flere Aar under Vilibrords Vinger, og
rev sig kun løs, for at spille en større Rolle, som pavelig Legat
for hele Nord-Tyskland, og vendte kun i sin Alderdom tilbage
til Frisland, for der i Midten af det ottende Aarhundrede at
linde Martyr-Døden, der langt mere end hans Liv har løftet ham
til Skyerne.
Endelig har vi da ogsaa et udtrykkeligt Vidnesbyrd om, at
Vilibrord med Tilnavn Klemens skal agtes for Tysklands rette
Apostel ; og dette Vidnesbyrd er fra ingen ringere end Karl den
stores berømte Læremester, der unægtelig i den sidste Halv
del af det ottende Aarhundrede lige saa vel var den ypperste
Angler, som Beda i Aarhundredets første Halvdel. Ælkvin,
hvis latiniserede Navn de højlærde ej endnu ret har lært at stave
og kalder ham derfor »Alcuinus«, har nemlig ikke blot efterladt
os en Levneds-Beskrivelse af sin højhellige Frænde Vilibrord,
baade i bunden og ubunden Stil, men han stiller ham ikke
ganske uvittig paa en Maade ved Siden ad Johannes den Dø
ber, og fortæller, at da hans Moder gik frugtsommelig med
ham, drømte hun en Nat, at hun saae en Nymaane gaa op og
voxe til Fuldmaane, og med eet fløj den hende lige i Munden,
og da hun sank den, blev det dejlig lyst inden i hende. Denne
Drøm, bliver Ælkvin ved, fortalte Vilibrords Moder til en hel
lig Mand, som udtydede den om hendes Søn, der med Sand
heds Lys skulde adsprede Vildfarelsens Mulm og Mørke ; og
denne Udtydning, maa vi jo sige med Ælkvin, den har Erfa
ringen stadfæstet, da vi kjender det Nyaars-Ny, som opgik i
211 14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
