Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
212
Saxen og er blevet vidunderlig frugtbart til indvendig Oplys
ning. Det er nu vist nok stor Skade, at Ælkvin, skjønt han ud
trykkelig indrømmer, at Evangeliets Forkyndelse er mere værd
end alle Mirakler, dog over Miraklerne, Vilibrord skal have
gjort, synes at glemme, hvordan han tjente Ordet; men dog
hører vi af ham, hvad i det mindste danske Kristne maa finde
mærkværdigt: at Vilibrord endogsaa for Evangeliets Skyld
umagede sig op til os; og skjønt den danske Kong Ungendus,
som han gjæstede, beskrives af Ælkvin som et vildt Dyr, maa
han dog snarere have lignet et tamt Dyr, siden han ikke krum
mede et Håar paa Vilibrords og hans Følgesvendes Hoved, og
han har allersnarest, som de fleste Danekonger, lignet et meget
fredsommeligt Menneske, der vel ikke selv var beredt til at
modtage Frelseren, men lod dog, hvem der vilde, tåge ham til
Huse; thi baade melder Ælkvin, at den danske Konge lod Vili
brord tåge tredive danske Drenge med sig, og det var et almin
deligt Sagn i Middelalderen, at den danske Kong Ungendus
havde en Søn, ved Navn Sebald, der ikke blot blev døbt, men
blev en Helgen og gjorde store Mirakler i Nyrnberg, hvor han
ligger begraven. Saa meget er ogsaa vist, at samme Sebald i
det femtende Aarhundrede blev højtidelig sat paa Helgen-Listen
som en dansk Kongeson; og da vi hos Saxe Runemester om
trent ved den Tid virkelig finder en Ungvin, hvis Søn hed Sig
vald, paa Kongelisten, saa finder jeg ingen Grund til at tvivle
om, at det var ham, Vilibrord, efter Ælkvins umistænkelige
Vidnesbyrd, vel ikke omvendte, men slåp dog helskindet fra ;
og selv de danske Drenge, han skal have tåget med, maa der
[have] været noget om, da Ælkvin melder, at Vilibrord satte sit
Liv paa Spil ved at døbe dem i den hellige Kilde paa Helgo
land, som var indviet til Afguden Forsete, og hvoraf ingen
maatte øse Vand uden stiltiende. Denne 0, der endnu er bebot
af Friser og tåget fra os med Staalhandsker, hørte nemlig den
Gang til Frisland; og da Radbod fik Tidende om Vilibrords
Dumdristighed, var han strax ved Haanden og kastede Lod om,
hvad man skulde gjøre ved enhver af de Gudniddinger; men
da kun een af dem fik Døds-Lodden, lod Radbod Resten fare
til Frankenland, og da Vilibrord til Afsked truede ham med
Helvede, hvis han ikke selv vendte om og lod sig døbe, svarede
Radbod kun: »Ja, du ligner dig selv i Raad og Daad ; men jeg
ræddes ikke mer for dine Trusler, end du for mine.« Det er
denne Radbod, om hvem man fortæller, at han en Gang stod
med den ene Fod i Døbekarret, men tråk den tilbage, fordi han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
