Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
230
et Forlig mellem de stridende Parter, med den Bemærkning:
at brød man Loven, da brød man Freden, saa een og samme
Lov maatte alle have, men den maatte da ogsaa være taalelig
for alle; og det fandt Islænderne, den Lov var: at vel skulde
alle lade sig døbe og vogte sig for Ofring til de hedenske Guder
i fremmedes Nærværelse, men i Stilhed kunde enhver i denne
Henseende gjøre, hvad han vilde, og det skulde fremdeles være
tilladt at æde Hestekjød og at udsætte de spæde Børn, som man
ikke vilde eller kunde opføde.
Dette skete lige Aar 1000, samme Aar som Olav Tryggesøn
faldt ved Svolder ; og vel beviser Hedningernes Tilfredshed med
dette magre Forlig, at Prædikanterne ikke heller paa Island
maa have lagt synderlig Vægt paa Troen, som uadskillelig
fra Daaben; men det viser dog ogsaa, baade at Kristendommen
ved sin egen Kraft har gjort kjendelige Fremskridt, og at de
hedenske Nordmænd havde Sind til at taale den hos sig, nåar
den kun vilde unde dem den Frihed, de skattede.
At nu det mageløs fredelige Forhold mellem hedenske og kri
stelige Navne og Forestillinger, som har fundet Sted i vort Nor
den, og som især er kjendeligt hos de islandske Skjalde og Saga
mænd, ej var uden Sammenhæng med den løselige Opfattelse
af Kristendommen, som aabenbar i Norge og paa Island blev
den herskende, det er klart nok; men at den dog havde en dy
bere, baade aandelig og hjærtelig Grund, har jeg alt før bemær
ket og skal nærmere stræbe at oplyse ved Betragtningen af
Kristendommens kjendelige Virkninger i vort Højnorden.
XXII.
Jeg bemærkede sidst, at medens Norge og især Island ved
Skrift paa Moders-Maalet fra det tolvte til det femtendeAarhun
drede beviser, at Livet i vort Norden gjorde ved Kristendom
mens Hjælp lige saa glimrende Fremskridt til Dannelse, som i
Engelland, saa har vi dog ikke i den norsk-islandske Skrift nær
saa god Borgen for den norske Kristendoms Ægthed, som vi
hos Ansgar og Rimbert har for den danske og svenske ; fordi vi
ikke engang ret veed, hvorfra den kom, medens det er klart, at
den forkyndtes og udbredtes paa en langt mere verdslig end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
