Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
248
den normanniske Engellænder Villiam afMalmesbury,
som i det følgende Aarhundrede endnu følte Eftervirkningerne
af, hvad han kalder den blide Luftning over alle Lande (dulcis
aura circumqvaqve spirans), udtrykker sig vel spydig nok ved
at sige : >Vælskmanden glemte sin Rævejagt, Danskeren Drikke
bordet, og Nordmanden sin Klipfisk* ; men deraf lærer vi netop,
at Strømningen ogsaa virkelig paa Timen strakte sig til os,
hvad de lærde ellers har draget stærkt i Tvivl, fordi der er kun
en eneste af de omtrent samtidige Skrivere, der nævner en dansk
Kongeson Svend, der tog Del i det store Korstog og havde sin
Kjæreste med sig, men forsinkedes i Konstantinopel og blev
med alle sine 1500 Mand nedhugget af Tyrkerne, før han naade
den store Korshær, saa han vandt kun Udødelighed i Tassos
»befriede Jerusalem.» Denne danske Prins maatte da været en
af Svend Estridsøns mange Sønner; men da Saxe Runemester
tier bomstille, maa vi lade det staa ved sit Værd og nøjes med
at bemærke, at hvad enten denne Prins Svend var fra Danmark
eller fra Norge eller Sverrig, hvad vi som gode Venner ej vil
trættes om, saa har han dog sikkert været fra vort Højnorden, og
er uden Tvivl den samme, som Prinsesse Anna kalder en bar
barisk Jarl Prevents, der med sine 1500 brynjeklædte havde et
sært Æventyr paa Farten over det adriatiske Hav i Advents
tiden 1096. Da nu denne bysantinske Efterretning baade i sig
selv er mærkelig og er den eneste Menneskerøst fra Millioner
nes Rejse til Konstantinopel, saa bør den ej engang oversprin
ges i den korteste ny Udsigt over Korstogene, skjønt den er
oversprungen selvidelængste, jeg har læst. Prinsessen forheller
nemlig, at Prevents hyrede i dyre Domme det største Skib,
han kunde finde, med 300 Rorkarle, til sig og sine femten Hun
drede, for at sætte over til Albanien; men det var uheldigvis et
meget berygtet Sørøver-Skib, som den bysantinske Admiral,
Nikolaos Maurokatakalon, længe havde ligget og luret paa, og
opdagede aldrig saa snart i en stille maanelys Nat, før han lod
det omringe af sine Galejer under hans egen Søn, Marians, An
førsel. Jarlen lod da ogsaa strax sine Folk fare i Harnisk, og
før det kunde komme til en Forklaring, kom det til en blodig
Kamp, hvori Jarlens Rejsepræst især udmærkede sig med en
uhyre Bue, som Prinsessen kalder en Helvedes-Maskine; og da
selvJarlen blev saaret, blev Præsten saa rasende, at han slet ikke
ænsede, der blev sluttet Forlig, men blev ved at skyde løs, saa
længe han havde en Pil, og greb saa en stor Sten, der laa, og
smak i Hovedet paa Marian, saa han styrtede baglængs omkuld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
