Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
249
men sprang dog strax op igjen og sendte Præsten tre Pile, som
alle ramte. Da foer Præsten omkring som en saaret Løve, til
han stødte paa en Sæk med Skibs-Kavringer, hvormed han
sagde Bysantinerne Farvel. Nu faldt han da endelig til Ro, og
skjønt haardt saaret, var han dog endnu paa Benene næste
Morgen, da de blev sat i Land paa Albaniens Kyst, og stand
sede ikke, før han fik Marian ledt op, omfavnede ham og for
ærede ham en mægtig Sølvkande med de Ord: Havde det bare
været paa Landjorden, skulde en god Hob af jer bestemt bidt i
Græsset, og det blev hans sidste Ord, thi med det samme faldt
han om og var død.
At dette Glimt af Højnordens Kæmpeliv har forlystet den by
santinske Prinsesse, ser vi klarlig af hendes livlige Fortælling;
og hun bekjender selv, at den store Sten, hvormed den latinske
Præst knuste Bysantinerens Hjælm, mindede hende om den
berømte homeriske Sten, som Ajax slyngede mod Hektor; men
hun var dog, ligesom det attende Aarhundredes Historieskri
vere, langt bedre hjemme i Moraliseringen end i Æstetikken,
saa hvad der siden blev af Jarl Prevents og hans 1500 Staal
handsker, det glemmer hun over den skarpe Straffeprædiken,
hun for Dydens egen Skyld føler sig skyldig til at holde for den
døde latinske Præst, som ikke bedre vidste, hvad der hører til
den præstelige Værdighed, og hun er stolt af at kunne i denne
Henseende give de bysantinske Præster et glimrende Vidnes
byrd; men hun veed dog ikke nogen Heltegjerning af dem at
fortælle, der viste, at deres menneskelige Følelse var lige saa
stærk og dyb, men anderledes ren og kristelig.
Herved mindes vi da om Konstantinopel, Hovedstaden i
det bysantinske Kejserdom, som vi vel maa kalde det græske i
Graven, som Latinerne først ved det store Korstog lærte at
kjende, og som vi alle sammen i Oplysnings-Tiden kunde og
skulde have en langt tydeligere Forestilling om end den sæd
vanlige, som De nok veed, er meget tom og taaget.
Konstantinopel, veed vi alle, bærer Navn efter Konstantin
den store, den første romerske Kejser, som skal have set Men
neskens Søns Tegn i Skyerne, og grundede i det gamle trakiske
Bysants en ny Hovedstad, der skulde beherske Kristenheden,
ligesom Rom havde behersket Hedenskabet; og den var i Kors
togets Dage, ligesom nu, en af de smukkeste og stolteste, om
ikke den allersmukkeste Hovedstad i Verden, paa sin Bjærg
skrænt over Sundet, der vrimler af Sejlere og forbinder det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
