Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
292
Kristendom. Her er derfor slet ikke Spørgsmaal om, hvem der
havde de reneste Bevæggrunde, hvem der var den klareste
Tænker og den kløgtigste Bygmester; thi det er kirkehistorisk
kun den Kjends gj er ning, det gjælder om: at Morten Luther
virkelig holdt fast ved Grundvolden fra Begyndelsen, saa hos
ham kunde Gudsbarnet fødes og voxe en guddommelig Væxt;
og det gjør kirkehistorisk slet ingen Forskjel, enten man vil
kalde det et Lykketræf, eller udlede det af Luthers barnlige
Tro og ypperligere Aand ; men dog baade sagde han det selv,
at Hovedgrunden, hvi han slet ikke kunde enes med Zwingel,
var, fordi der var en anden Aand over ham, og det samme
viser Morten Luthers Salmer og hele hans Brug af Ordet og
Pennen, som baade hos hans Folk og i hans Tid er mageløse.
Hvor fremragende og enestaaende imidlertid Morten Luther
var baade i menneskelig og kristelig Henseende, saa hverken
Venner eller Fjender kunde tåge fejl ad ham som Mærkesman
den i den store Strid baade med Kejseren og Paven, og som
Hovedmanden for hele det store Reformations-Værk i Kristen
heden, saa vandt dog Kalvin langt mere Bifald ej blot i Fran
krig og Italien, men ogsaa i Engelland og Skotland, i Svejts og
selv efterhaanden i Tyskland; saa det er kun i vort Højnorden,
man udelukkende fulgte Luther, og kun i det lille Danmark,
han baade af høje og lave, baade af Konge og Folk, blev mod
tagen som en Guds Engel og gjennem hele to Aarhundreder
løftet til Skyerne, ja, bliver det endnu i Vartov-Kirke, paa en
enkelt Dannekvindes Foranstaltning.
Vel gav man sig i Engelland Mine af, endnu klarere end
Luther at forblive i den hellige, almindelige, kun fra Papiste
riet rensede Kirke, idet man ikke blot holdt paa den apostoli
ske Tros-Bekjendelse, paa Daabspagten og paa Herrens Ind
stiftelser som Saligheds-Midler, men holdt tillige fast ved
Bispevielsen, som en uophørlig Forplantelse af den Hellig
aands Gave; men ligesom man netop med denne pavelige Bispe
vielse holdt paa Kilden til Papisteriet, saaledes blev det aaben
bar kun et Mundsvejr baade med Daaben som Gjenfødelses-
Badet og med Nadveren som Menighedens virkelige Fællesskab
om Jesus Kristus og hans evige Liv, hvorfor man heller ikke
der har sporet noget ejendommeligt Livstegn, enten i Kristi
Evangeliums kraftige Forkyndelse eller i liflig Lovsang, men
har i al sin Højhed haltet mellem Paven og Kalvin.
Slutningen bliver da, at Reformationen i det sextende Aar
hundrede var langt mere boglig end den var folkelig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
