Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
310
Endelig skal man endnu lægge vel Mærke til, at skjønt Kvæ
keriet var saa langt fra at være kristeligt, at det snarere maa
kaldes antikristeligt, saa skylder det dog hele sit gudelige, rede
lige, ydmyge, sagtmodige og milde Skin og Skjær til den bibel
ske, mosaisk-kristelige Betragtning af Menneske-Livet, som Stif
terne for ramme Alvor og med en i sin Tid mageløs aandelig
Forstand stræbte paa fri Haand at tilegne sig og med egne Mid
ler at sætte i Kraft. Deres bestandige Beraabelse paa det ind
vendige Lys, med dyb Foragt for den klassiske Lærdom, var
derfor kun latterlig i de aandelig blindes Øjne, og var langtfra
at være saa luftig og tom, som vore Rationalisters, hvis indven
dige Lys i aandelig og hjærtelig Forstand kun var et dødt Efter
skin af romerske Begfakler og en tom Lygte. Kvækerne havde
nemlig dog saa meget indvendigt Lys, at de saae, at det aaben
bar løgnagtige, hykkelske, ugudelige, umenneskelige, voldsom
me, aandsdræbende, hjærteløse og lænkebindende Uvæsen,
hvor klogt man saa end bar sig ad dermed, var i Sandhed ikke
Lys, men Mørke, og at alt hvad de lærde Teologer, saa vel som
de lærde Jurister, Filologer og Filosoffer, løftede til Skyerne,
var dog af dette Slags, saa den Lærdom maatte man helst sky
som en Pest.
XXXII.
Det var som bekjendt i Midten af det syttende Aarhundrede
(1648), at den højbispelige Kirke i Engelland styrtede omkuld,
saa det kvækerske Vennelag, der protesterede baade mod Daa
ben og Nadveren, blev det eneste kirkelige paa Øen, der ytrede
et Slags aandelig Livskraft; og paa samme Tid var det, at den
vestfalske Fred i Tyskland endte Trediveaars-Krigen, uden at
nogen kunde sige, hvad der for den saakaldte evangeliske eller
lutherske Kirke var vundet ved Gustav Adolfs og hans Genera
lers store Sejre; thi at Fyrsterne derved fik Lov til at raade for
Kirkesagerne, hver i sit Land, og at beholde Kirkegodset, de
havde delt med deres Adel som et Rov, og at endelig derved de
teologiske Professorer, især i Vittenberg, Lejpsig og Jena, fik
Pusterum til at holde deres latinske og bestandig mere jesuitiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
