Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
317
til vor Herres Jesu Kors og Blod og vilde have Fællesskab med
ham i alle Maader, som en Brud med sin Brudgom, uden at
lade sig forstyrre deri af nogen Bogstav-Skrift, Lov-Trældom,
Professor- Klogskab eller Fornuft-Slutninger; og saa forargelig
som denne Tale maatte klinge baade i Pietisternes, Bibelryt
ternes og de matematiske Teologers Øren, saa lod den sig dog
baade tåge i god kristelig Mening og syntes at henpege paa en
grundhjærtelig, apostolisk Tankegang, som maatte gjenfødes,
hvor det kristelige Menigheds-Liv, som et Liv i Kristus til hans
Ære, med uforstyrret Fred og utabelig Glæde, skulde fortsættes
og fuldføres. Vist nok maatte alle ægte og noget oplyste Lu
theranere, med Bengel ogFresenius, føle sig frastødte ved
Grevens skjødesløse og verdslig fornemme Kavaler-Stil , som
en aldeles uægte Efterligning af Luthers trohjærtige Fiisprog,
og endnu mere frastødte ved Smagløsheden og Slibrigheden i
Grevens Salmebog, hvor der ikke blot vrimlede af Kors og Nag
ler, Blod og Vunder, men ogsaa af de mest kjødelige Udtryk
om det saakaldte aandelige Ægteskab mellem Herren og hans
Menighed; men da Aandløshed og Smagløshed paa den Tid
hørte til Dagens Orden, vilde Kirkehistorien dog næppe blot af
denne Grund turde stemple den zinzendorfske Reformation som
ukristelig. Naar derimod hertil kommer, at Zinzendorf, skjønt
han ikke, som Kvækerne, rent ud forkastede Daaben og Nad
veren, dog under disse hellige Navne indførte selvgjorte Skikke,
der hverken med Indstiftelses-Ordet eller i Betragtning af den
kristelige Saliggjørelses-Orden retter sig efter Menighedens Vid
nesbyrd fra Begyndelsen, saa er den saakaldte Brødre-Menig
heds Ukristelighed soleklar.
Hermed er da den hernhutiske Brødre-Menighed, med sin
Daab til Kristi Død uden Daabspagt og med sit Kjærligsheds-
Maaltid i Mørket, overladt til den almindelige Verdens-Histo
rie; saa dens Ære eller Skam maa agtes for dens egen, og er
den hellige, almindelige Kirke og dens Helgen-Fællesskab al
deles uvedkommende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
