Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
318
XXVIII.
I de to første Menneske-Aldere af det attende Aarhundrede
er det Pietismen og Hernhutismen, der stræber at opvække det
lutherske Tros-Samfund, men synes kun at kyse det, som Spø
geri om Natten, til det lader sig inddysse af den wolfiske Filo
sofi; men i Aarhundredets sidste Menneske-Alder skrækkede
Rationalismen og Bespottelsen, som den spillede under
Dække med, i det mindste i Nordtyskland, hartad ganske Livet
af Kirkegængerne ; og skjønt det er et ynkeligt Syn, kan Kirke
historien dog ikke undlade at stille os det for Øje til Lærdom
og Advarsel.
For imidlertid at faa Lys over denne Tragi-Komedie, og for
at have Gavn af den, maa vi gaa lidt tilbage og se, hvor disse
fjendtlige Magter kom fra, og hvordan de havde samlet Kræf
ter, før de angreb det lutherske Tros-Samfund, der ogsaa i
deres Øjne var Kristendommens sidste Haab. At nu baade
den vantro Selvklogskab og den ugudelige Vittighed, som især
gjennem Brandenborg brød ind paa Lutherdommen, nærmest
havde hjemme i Frankrig, det veed alle at fortælle; thi det
er saa klart, som at de franske Hugonotter og Voltaire mødtes
i Berlin under Frederik den eneste; men at det var Udbyttet
af, hvad man godt kan kalde den franske Reformation, det er
endnu næppe sat i sit rette Lys.
Vel er det nemlig sædvanligt i Kirkehistorien at kalde hele
det kalvinistiske Røre den franske Reformation, og det med
rette, thi Kalvin var en Franskmand, som kun vandrede ud,
fordi han heller vilde være Pave i Genf end Martyr i Frankrig;
og var end han Bygmesteren for det ny Bedehus, saa maa han
dog dele Æren med to andre Franskmænd, Farel, som lagde
Grundvolden dertil, og Beza, som satte Kransen derpaa ; men
for at faa Lys i Sagen, maa vi udvide Synskredsen og lægge
Mærke til, at hele Frankrig var, ogsaa paa Aandens Enemær
ker, i livlig Bevægelse gjennem det sextende og syttende Aar
hundrede, til det glimrende Maal, som i det attende opnaaedes:
at beundres og etterlignes over hele Evropa; og hele denne Be
vægelse, hvoraf det kalvinistiske Røre kun var den pietistiske
Gren, bør i Verdens-Historien hel og holden kaldes den fran
ske Omdannelse (Reformation), der havde sit Glanspunkt,
da Voltaire, som Patriarken i Ferney, forgudedes af Borgerne i
Genf, og først fandt sin Fuldendelse i den franske Omvælt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
