Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
319
ning (Revolutionen). En saadan Omdannelse eller Omstøbning
af alle menneskelige Forhold i en ny Form: Begrebs-Formen,
er nemlig i det hele, hvad der giver Nyaarstidens Bevægelse et
fælles reformatorisk Præg og har gjennem hele fire Aarhundre
der gjort » Reform « til det almindelige Løsen, medens Retnin
gen dog er himmelvidt forskjellig, og maa være aldeles fjendt
lig, nåar man paa den ene Side stræber at begribe og forklare
hele Menneske-Livet kristelig, og paa den anden at begribe
og forklare det samme an tik ristelig. At nu den aabenbare,
nøgne Vantro paa Aandens og Hjærtets Enemærker, som bæres
af den trodsige Overtro paa sig selv og alt det haandgribelige,
og bryder ud i Guds-Bespottelse, er antikristelig, det følger af
sig selv; men at Ration alismen, der syntes under Lysets
Banner at ville fordrive »Kirketroen« under alle Skikkelser til
det yderste Mørke, i Grunden var lige saa antikristelig, og at
den havde sit Moderskjød i Kalvinismen, det maatte man og
saa lære, før man enten med Held kunde værge sig imod den
eller tænde Lys i Nyaarstidens Kirkehistorie.
Derfor skal vi ogsaa finde, at i Slutningen af forrige og Be
gyndelsen af nærværende Aarhundrede, da Rationalisterne var
i deres Es og turde tale Ordet ud, de da i Nordtyskland og hos
os vel omtrent skar alle det sextende Aarhundredes Reforma
torer, undtagen Socinianernes Stamfader, over een Kam, som
Sværmere til Hobe, men at man dog roste Kalvin, som den
fornuftigste, da han ikke blot protesterede mod Paven og alt
det grove Papisteri, men ogsaa for en stor Del mod Kirketroen
med alle dens Hemmeligheder, dens Altertjeneste og sanselige
Blændværk, som Luther endnu holdt fast paa, og fordi Kalvin
dog slog det fast, at Bibelen som den hellige Skrift med fri
Fortolkning er Kirkens formale Princip, hvorefter en selvstæn
dig og fornuftig Dogmatik eller Lærebygning til Nød kan lempe
sig; og heri er upaatvivlelig saa meget sandt: baade at man i
det attende Aarhundrede betragtede Reformationen især fra
Formens Side, og at alt hvad der i det sextende Aarhundrede
rørte sig med nogen Styrke paa Kirketroens Enemærker havde
det til fælles: at ville give Forholdet mellem Gud og Menneske
en ny Form eller Skikkelse i Lærdom og Gudsdyrkelse, som
Enkeltmanden ved Bibellæsning og alvorlig Eftertanke kunde
selv skjønne, var den rette, og at ved denne Kirke-Reforma
tion, som Gudskundskabens og Gudsdyrkelsens Omdannelse
efter Skriften og Fornuften, gik Kalvin baade strængest og
ædrueligst til Værks; saa han er i det sextende Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
