Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
ganske rigtig Mærkesmanden for det attende Aarhundredes
Rationalister eller Fornuft-Dyrkere, som regnede Indbildnings
kraft, Følelse og alt hos Mennesket, undtagen hvad man kaldte
Fornuft og Forstand, til det sanselige og kjødelige, som skulde
dels udryddes og dels strængt beherskes af Fornuften.
Da nu imidlertid det ravtyske og selv for Tyskere meget
hemmelighedsfulde (mystiske) Ord »Fornuft« med det be
kjendte baggesenske Udtryk (» Fornuftens usporlige Gaade:
Fornuft!*) unægtelig hos Rationalisterne skulde være Navn paa
noget, der fandtes hos alle Mennesker og havde baade Evne og
Kald til paa fri Haand at bedømme alle guddommelige og
menneskelige Forhold, saa mentes derved aabenbar det samme,
som Bibelen kalder » Kjødets Sans«, den opblæste Selvklogskab
og falske Vidskab ; og Rationalismen var i sin Grund antikri
stelig, hvorfor den heller ingenlunde vilde taale, at Jesu Kristi
Avindsmand med alle hans Gjerninger og alt hans Væsen ved
den lutherske Kirkedaab blev højtidelig forsaget og afsagt.
Ligesom da alt i den senere Middelalder de franske Ridder-
Romaner havde oversvømmet Evropa, og Pariser-Høj skolen
med sin Sorbonne (teologiske Fakultet) glimrede som Viden
skabeligheds Sæde og var nær ved at voxe selv Paven over
Hovedet, saaledes fik Frankrig i Nyaarstiden, før man vidste
det, en aandelig Overmagt, der i det attende Aarhundrede syn
tes at skulle forkorte baade Pavens og Luthers, baade Kristen
dommens og Menneske-Aandens Dage; og det var da under
den franske Jubelkonge, Ludvig den fjortende, at tillige
med de franske Vaaben og den franske Statskunst ogsaa det
franske Tungemaal, den franske Oplysning og den franske
Smag skabte det farlige Blændværk, som selv i det nittende
Aarhundrede forblinder og forfører den saakaldte dannede
(civiliserede) Verden fra Moskov til Rom og fra Atenen til
Tromsø. Sandsynligheden, Skinnet og Formen, Tonen og den
øjeblikkelige Virkning (Effekten) og Nydelse, kort alt, hvad
der hører til et godt Skuespil, det er de franske Tryllemidler,
som endnu er langt fra at have tabt deres Kraft, og som i det
attende Aarhundrede fandtes i det hele uimodstaaelige.
Hvad nu især Kalvinismen angaar, da havde dens talrige
franske Tilhængere i det sextende Aarhundrede, trods det pari
siske Blod-Bryllup i Bartolomæus-Natten, med Sværdet lykkelig
hævdet sig en tarvelig Frihed; men saa snart Fristelsen blev
stærk, og der kom Trængsel for Troens Skyld, saae man dog
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
