Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
Grundtvigs udv. Skrifter X 321 21
grandt, at Kalvinismen i sin Hjemstavn var Sæden paa Sten
grund, som visnede, nåar Solen brændte; thi dens berømte
kongelige Helt, Henrik den fjerde af Bourbon, blev Papist, blot
for at lette sig Bestigelsen af den franske Trone; og da ’hans
Sønnesøn, Ludvig den fjortende, berøvede Hugonotterne, som
de franske Kalvinister kaldtes, den meget tarvelige Gudsdyr
kelses-Frihed, Henrik havde indrømmet sine forrige Tros-For
vandte, da dreves han dertil af Madam Maintenon, som hørte
til en gammel hugonottisk Adels-Slægt og havde afsvoret Kal
vinismen for at blive gift med Spøgefuglen og Spottefuglen Paul
Scarron, beundret indtil nu i Frankrig, som den kaadeste Krøb
ling, man har vidst af at sige. Medens nu ogsaa de fleste Hugo
notter lod sig kjøbe eller true til at høre Messe, da blev de ud
vandrede Hundredetusender i det hele lige saa vel Vantroens
som Franskhedens Apostler, med Peter Bay le i Spidsen, der
ogsaa et Par Gange havde skiftet Tros-Bekjendelse og udgav
ved det attende Aarhundredes Begyndelse i Rotterdam sin saa
kaldte store Ordbog, der gjennem hele Aarhundredet blev det
uudtømmelige Rustkammer for Tvivl og alle mulige Indven
dinger mod Kristendommen og mod alt, hvad der i Verden
havde gjældt for Sandhed.
Ligesom nu Frankrig under Trediveaarskrigen og derefter
havde bidraget sit til at fortynde Tysklands Befolkning, saa
skaffede det nu ogsaa ved Hugonotternes Fordrivelse Tyskland
en god Del Nybyggere, og de fandtes, som Haandværkere og
Fabrikanter, især velkomne i Berlin, Brandenborg og
Prøjsen, som var særdeles skikket til at bære Plante-Skolen
for den kritiske Dannelse og Omdannelse af fransk Rod, der
trives godt paa Sandbund. Brandenborg har nemlig for det
meste fra Arilds Tid været bebot af en aandløs Slavestamme,
og Prøjserne var i det trettende Aarhundrede bogstavelig blevet
døbt med tyske Sværd over Hovedet; saa her kunde Franskheden
paa de aandelige og kristelige Enemærker ej vente nogen Mod
stand, men nok Beundring og Haandsrækning, der saa meget
mindre kunde fattes, som Pietismen havde banet Vejen for Ra
tionalismen. Da nu Prøjsen og Brandenborg i det sextende
Aarhundrede kun var blevet luthersk paa Overfladen og havde
faaet et kalvinistisk Kongehus, der higede efter Glimmer og
Bytte ved alle tjenlige Midler, saa var det i alle Henseender en
udmærket Vaaben-Plads for det attende Aarhundredes vel lige
saa umenneskelige som antikristelige, men dog for alle Slags
Dyr i menneskelig Skikkelse glimrende og velbehagelige Op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
