Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
322
lysning: at i Grunden var Gud og Menneske og Evighed ingen
Ting, og den haandgribelige Verden og det nærværende Øjeblik
alting, men at de tobenede og nævenyttige Abekatte med en
egenStrubedannelse, som havde lært sig til at snakke og kaldte
sig Mennesker, kunde dog, ved Hjælp af en ubegribelig Vætte
eller skjult Mekanisme, faa Bugt med alle andre Dyr, og selv
efterhaanden med Naturen, føre sig alle Ting til Nytte, sætte
Farve og Skik paa dem og i Tankerne svinge sig saa højt op,
selv over Sol og Maane og Stjærner, at det ordentlig svimlede
for en, som om man selv var en a f de udødelige Guder, man i
Ammestuen havde hørt saa mange Æventyr om. Overtroen
paa alle disse Æventyr, saa vel som paa dem om Fanden og
hele hans Slægt, om Nisser og Trolde, Spøgelser og Gjengan
gere, et sjungende Himmerige og et brændende Helvede, maatte
man imidlertid se til at faa udryddede, førend man ret i Ro og
Mag kunde føre sig op som fri Fornuft-Væsener, gjøre Jorden
til et Paradis og bringe alting i Orden i Mulighedernes grænse
løse Rige, hvor Fornuften skal herske evindelig.
At nu noget saadant fortvivlet Galimatias skulde kunne gjælde
for Visdom mellem ægte Mennesker med mindste dybere Fø
lelse, endsige da mindste Tro paa en levende Gud og det kri
stelige Evangelium, maa vist nok synes umuligt; men Kjends
gjerningen er urokkelig og maa forklares dels af den Døds
dvale, hvori alle Landes Almue gjennem Aarhundreder havde
ligget’ nedsænket, og dels af den gruelige Miskj endelse og Mis
handling af Menneske-Livet, dets utabelige Rettigheder og dets
umistelige Frihed, som netop i det lutherske Samfund havde
naat en frygtelig Højde; saa nåar de studerte Folk nødtes til
Eftertanke om Livet og dets Gaader, da fandt de lutter Død og
Afmagt i deres sædvanlige Tankegang og fandt deres eget Liv
saa tomt og Udsigterne til Evigheden saa mørke, at nåar det
med Skin af Ret lod sig gjøre, havde man bedst af at glemme
sig selv og alt andet over Øjeblikket med dets Fordel og Ny
deise.
Da i Tyskland en ny Højskole synes at være et nødvendigt
Vilkaar for ethvert mærkeligt Omsving i Tankegangen, saa maa
vi lægge Mærke til, at i Hannover, hvis Kurfyrste var bleven
Konge i Engelland, stiftede Georg den anden 1734 en ny Høj
skole i Gøttingen, som nød godt af den engelske Litteratur,
Frihed og Gavmildhed og snart fik et stort Ry, ogsaa i vort
Norden, og fremstiller som i et Spejl Overgangen fra den luther
ske til den rationalistiske Teologi, skjønt det især var Erne sti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
