Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
P
. E. Muller, aldeles nybagt Professor, uden nogen bestemt
Mening og endnu uden al Indflydelse. Hans Kollegier læste jeg
derfor ikke, og i dem, jeg læste, fandt jeg naturligvis ingen Kri
stendom ; saa da jeg kom op (1803), fandt Professorerne natur
ligvis heller ingen hos mig, men de fandt alle Moldenhawers
Kollegier og lidt af Munters naturlige Teologi og Dogmehistorie,
og dermed var de vel fornøjede, undtagen P. E. Miiller, som
maatte tie, hvor Moldenhawer talte.
Jeg var imidlertid fra ganske andre Kanter vaagnet lidt af
Skoledøsen, dels ved den stærke Kanonade i Kongedybet, hvor
med Helten fra Abukir skød Folkelighedens Aarhundrede ind,
og dels ved Nordens Oldkrønniker, som en Korpskammerat,
Bornholmeren Skougaard, stak mig i Næsen, og endelig ved
den forskrækkelige Støj, min halvtyske Fætter, Henrik Steffens,
gjorde paa Ehlers’ Kollegium, saa Regensen var nær falden ned;
og jeg fandt det vel helt utroligt, men dog helt mærkværdigt,
hvad han med sit forvovne Frisprog kaldte unægteligt: at alt,
hvad vi i Kjøbenhavn læste og skrev og løftede til Skyerne, var
tysk og fransk Makulatur, at Frankrig med hele sin Revolution
og med al sin Visdom og Skjønhed var kun en Efterligning af
det romerske Helvede med Nero i Højsædet, og at, nåar man
vilde vide, hvad Poesi var, da skulde man bare læse Shake
speare og Gothe, hvem jeg aldrig havde hørt nævne, og vilde
man have Begreb om Filosofi, da skulde man høre Steffens og
læse Schelling.
Saaledes var da min saakaldte akademiske Løbebane endt,
uden Aand og uden Tro, og skjønt jeg prøvede paa at blive i
Hovedstaden og lægge mig efter Islandsk og nordiske Oldsager,
vilde det dog ikke lykkes, saa jeg maatte paa Græs, og kom da
(1805) til Langeland som Huslærer paa en Herregaard, hvor
man efter greveligt Exempel helst talte Tysk, som jeg ikke hav
de lært i Skolen, men maatte nu lære mig selv, skjønt man al
drig fik mig til at tåge det i Munden. Her fandt jeg naturligvis
heller ingen Kristendom, men hartad tomme Kirker, med so
vende Præster og med Kingos Salmebog, fordi den gamle Biskop,
Tønne Bloch i Odense, ikke kunde udstaa den evangeliske, og
han var først nylig død. Her var da god Lejlighed til at præke
frit om Dyd og Oplysning, og da jeg gjærne lod mig høre og
gjærne blev hørt, saa prækede jeg rask mod Kingos Salmebog,
mod alskens Overtro og andre Laster; men for at bøde lidt paa
Søvnigheden, Tysken og Raaheden, som jeg ikke delte, fik jeg
Grundtvigs udv. Skrifter X 337 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
