Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
338
snart et Læseselskab oprettet, hvorved de læselige danske Bøger
fra forrige Aarhundrede og saa vel tyske som danske Nyheder
fra dette Aarhundrede først fik Indpas paa Langeland. Herved
kom da Øhlenschlægers poetiske Skrifter fra 1805 mig for Øjne,
og da jeg nys var bleven rørt paa det ømme Sted, hvorved alt
kommer op, som ligger i os, saa kom da ogsaa gamle Minder
op hos mig, og jeg modtog med Begjærlighed alle de ny Fore
stillinger, som især i Vaulundur og Aladdin traadte mig i Møde.
Nu blev jeg da for mine egne og for Verdens Øjne nyfødt i
Aanden, saa nåar jeg prækede f. Ex. over de to Spørgsmaal:
Har vi Retfærdighed? Har vi Tro? og Svaret blev: Ingen af De
lene, da fandt man paa Langeland, det var den gamle Ortodoxi,
men dog med et nyt Snit, saa det lod sig høre, og man sov ikke.
Just da (1806) trættedes man i Tidsskrifterne om den laaland
ske Biskop Boisens Forslag til en ny Liturgi, som med det dan
ske Kancellis Anbefaling var under Behandling af en Kommis
sjon, hvor vel Biskop Balle havde Forsædet, men hvor Vantro
og Ligegyldighed utvivlsomt havde de fleste Stemmer, saa der
var virkelig Fare for, at Daabspagten og i det hele Sakrament-
Ordet vilde blive, om ikke helt forkastet, saa dog forvansket.
Dette ænsede vel hverken jeg eller nogen, men jeg følte mig
dog dreven til at tale med og lægge Beslag paa » Daaben og
Nadveren« som Brændpunkterne i den hele Liturgi, hvorfra der
maatte gaa Straaler ud til alle Sider. Denne Afhandling »om
Religion og Liturgi« blev indført i Fallesens Maanedsskrift, da
det sang paa sit sidste Vers, og gjorde en vis Opsigt i Hoved
staden; men skjønt de moraliserende Præster fik deres Text
læst, var det hele dog saa deklamatorisk, og Rationalismens
Sejer saa afgjort, at ikke en Hund bjæffede derad, og det var
vist kun Bombardementet 1807, der frelste os fra den gruelige,
ny Liturgi.
XXXVI.
Aaret 1807 var for Danmark i verdslig Henseende det store
Skibbruds Aar, da baade dets Orlogs-Flaade og dets Handels-
Flaade forgik i een og samme Storm, og en ulyksalig Syvaars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
