Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
krig begyndte, som skulde ende med Stats-Bankerot, Skilsmisse
fra Norge, Rigets slaviske Afhængighed af sine Arvefjender og
det af alt dette nødvendig flydende Mismod, der hos et saa kvin
deligt Folk, som det danske, maatte grænse nær til stum For
tvivlelse; det var et Fremtids-Varsel, der spaade alt andet end
en folkelig Opstandelse og et Gyldenaar, der svarede til Frede
gods-Dagene, Danmarks ældgamle, over hele Norden berømte
og aldrig aldeles glemte Guldalder; saa at nåar det dog nu alt
en Stund har ikke tegnet ilde til en saadan lyksalig Nyaarstid
hos os, da maa der være sket et Guds Under i vor Kirkehisto
rie, som man mindst skulde formodet.
Da Balle (1808) dybt nedbøjet under sit eget og Fæderne
landets Vanheld steg ned ad Sælands Bispestol og overlod Høj
sædet til den stuelærde, hovedøre, højtravende, godmodige,
men kraftløse og modløse Hjemtysker og Frimurer, Frederik
Munter, viste det sig da ogsaa, inden to Aar var omme, at
luthersk Kristendom, langt fra i Danmark at herske enevæl
dig, der havde tabt sin Borger-Ret i højere Grad end nogen
steds i Tyskland, og at den Overbærelse (Tolerance), som Ra
tionalisterne i fuldt Maal havde nydt under Balle, og som de
netop gjorde Professjon af, den fralagde de sig, før endnu Balle
kom i sin Grav, saa snart de mente ej selv at behøve den; og
da det var min Dimispræken (1810), som gav Anledning til
denne i Danmarks Kirkehistorie meget sørgelige Opdagelse, saa
har samme Dimispræken, skjønt holdt for tomt Hus i Regens-
Kirken, derved faaet en kirkehistorisk Vigtighed, som den i sig
selv paa ingen Maade svarer til. Hvordan det egentlig hermed
hængte sammen, kan naturligvis ingen oplyse saa godt som jeg,
nåar jeg kun kan betragte Sagen som mig personlig uvedkom
mende; og det koster, i alt Fald nu, efter et halvt Aarhundre
des Forløb, ej mindste Overvindelse.
Denne Dimispræken med sin paa Papiret unægtelig pirrende
Overskrift: »Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?« er
nemlig ingenlunde, som man i Verden maatte tænke, et liden
skabeligt Udbrud af et gammelluthersk Brushoved, hvormed
han vilde anklage eller udæske enten Kjøbenhavns eller hele
Danmarks rationalistiske Gejstlighed; men det var en meget tam
og uskyldig Lejlighedstale af en ung Taler og Digter, som, poe
tisk fordybet i vort Højnordens Oldtid, dog skammede sig ved,
at hans gamle Fader i det Aar, han blev Jubellærer, skulde nø
des til at nedlægge sit Embede, fordi hans yngste Søn, som dog
havde Attestats og Præstealder, ikke vilde opgive sine glimrende
339 22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
