Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
340
Udsigter i Hovedstaden ved at blive Personel-Kapellan i sin lille
Fødeby i Syd-Sæland.
Jeg var nemlig (1808) kommen til Kjøbenhavn, hvor jeg strax
blev Alumnus paa Valkendorfs Kollegium og Historie-Lærer i
det berømteste Institut, og fandt mine Penneprøver i Minerva
og Fallesens Maanedsskrift betragtede med temmelig store
Øjne, og jeg fandt paa Kollegiet opvakte Omgangsvenner, især
i Hersleb og Sibbern, som indførte mig i Hovedstadens
aandrigste Kredse, hos Anders Sandø Ørsted, gift med Øhlen
schlægers Søster, og hos de berømte norske Professorer, Tre
schow og Sverdrup. Ved mine Smaaskrifter i »Kjøbenhavns
Skilderi«, som Jøden Soldin holdt aabent for alt, hvad der kun
de finde Læsere, ved min Nordens Mytologi og de første Optrin
af Kæmpelivet i Norden havde jeg alt faaet et anstændigt Navn
i vor lille Læseverden; og over et meget større Navn i de n og
en tilsvarende Lærestol paa Højskolen havde jeg saa ganske
tabt Kirken af Syne, at jeg ikke engang lod mig høre i nogen
af Hovedstadens Kirker, endsige tænkte paa at gjøre Hovedsta
dens kirkelige Orakel, Kapellan Clausen ved Frue-Kirke, enten
Palmen eller Rangen stridig. Da jeg skulde præke for Dimis i
et tomt Rum, vilde jeg kun udtale min Betragtning af Tidens
kirkelige Tankegang, og da det i det hele ej var nær saa skarpt
som i Afhandlingen om » Religion og Liturgis faldt det mig al
drig ind, at nogen vilde rase derimod, eller de rationahstiske
Præster, som nys havde rost sig af ikke at have andet Guds-
Ord end Fornuften, skulde engang tåge det ilde op at min
des derom. Det var mig derfor ganske uventet, at Prækenen
blev reven bort og læst af hele Hovedstaden, og da det rygtedes,
at Hovedstadens Præster, paa den gamle Grønlænder, Biskop
Fabricius nær, med Professor Clausen i Spidsen vilde sætte
Himmel og Jord i Bevægelse for at faa mig hængt eller brændt,
da lo man trindt omkring mig, og jeg lo med, som man endnu
kan se i min første Nyaarsgave >Idunna«, som da var under
Pressen. A. S. Ørsted sagde, at vilde Præsterne stævne mig for
det, vilde det være lige saa klogt, som om hele Slægten vilde
stævne Fichte for hans »Grundtrækaf Nutiden«, og man sagde
for vist, at da Clausen havde talt med Kristjan Colbjørnsen,
som da var Justitiarius i Højesteret, om Sagen, havde Colbjørn
sen bedt ham tåge sig i Agt for Domstolene, der efter Loven var
nødte til at give Grundtvig Ret. I alt Fald vilde baade Biskop
Munter og Universitets-Direktionen have Domstolene, som jeg
indskød mig under, undgaaede; og Udstrygningen af Kandidat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
