Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
341
Listen, som Biskoppen truede med, nåar jeg ikke vilde tåge
imod en drøj Irettesættelse af ham selv eller af Konsistoriet,
bortfaldt ogsaa, skjønt jeg strittede imod Irettesættelsen, saa
længe jeg kunde ; og Irettesættelsen kom egentlig slet ikke til
at lyde, thi den bestod blot i, at Universitetets Rektor læste op
for mig af den kongelige Resolution, at jeg skulde have en Iret
resættelse, fordi jeg syntes at røbe den Hensigt at gjøre Opsigt.
Selv Horneman ynkedes over mig, saa han fulgte mig ned i
Studiegaarden og bad mig blæse ad det Vanheld, som ogsaa
Langebek havde haft. Moldenhawer, som nu var Sjælen i Uni
versitets-Direktionen, græd over mig, som en gammel Romer,
ved Tanken om Lykkens Ustadighed, og Kaas, som var Præsi
dent i det danske Kancelli, forsikrede mig, at baade Kongen og
han vidste, jeg havde Ret, saa det skulde ej i mindste Maade
skade mig, men man maatte gjøre lidt for Gejstligheden, og han
havde selv oftere forgjæves formanet den til at præke lidt mere
bibelsk, alt sammen, fordi man tænkte, det var over denne lat
terlige Sag, jeg var nær ved at synke i Jorden.
Dette var derimod en anderledes alvorlig Sag, som man den
Gang tænkte, kunde i det højeste finde Sted i Kjøbenhavn hos
en hernhutisk Kandidat Maalø og den gamle Hernhut, Gerhard
Seberg, afsat Præst fra Norge, eller hos den norske Bygde-Præ
dikant, Hans Hauge, som den Gang alt imellem stilledes i de
»Lærde Efterretningers « Gabestok, men som dog virkelig fandt
Sted hos den unge nordiske Digter og Oldgransker paaValken
dorfs Kollegium i Efteraaret 1810. Jeg husker godt endnu, hvor
dan det begyndte, thi jeg sad en Aften alene og læste i Kolze
bues Historie af Prøjsen, som var den nyeste over dette Land,
og som jeg, skjønt jeg dybt foragtede Navnet, mente som Lærer
i Historien af Pligt at maatte benytte; men jeg var ikke kom
men længere end til det trettende Aarhundrede, da de tyske Rid
dere indtog og med Sværdet kristnede Prøjsen, thi her havde
Kotzebue plantet en af sine Giftblomster under, hvad han
kaldte »det visne Kors«; og derved løb det mig koldt ned ad
Ryggen, saa at jeg ikke blot smed Bogen fra mig, men sprang
op som greben af en mægtig Aand, der kaldte mig til Reforma
tor. Derpaa fulgte et Par Maaneder af stolt men stille Sværmeri,
hvori jeg første Gang siden min Barndom for Alvor læste Bibe
len, især Profeterne, Luthers og Kingos Salmer, bad og gruble
de over, hvordan en Reformation, især med Pen og Blæk, i
vore Dage lod sig udføre. »Nyaars-Nat« er i Læseverdenen det
eneste Spor af dette Sværmer-Liv, thi det endtes pludselig, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
